COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

20-02-2013

Monk Biler skifter navn til Via Biler

Fra 1. januar er Monk Biler og Via Biler blevet til én enhed og vil repræsentere både Ford og Toyota i landets mest befolkningstætte og vækststærke områder i Storkøbenhavn og Østjylland. Én enhed bestående af 8 bilhuse under navnet Via Biler A/S.

PETER MONK SOM MEDEJER AF VIA BILER

Via Biler har købt Monk Biler og virksomheden drives nu under navnet Via Biler. I praksis er der dog i høj grad tale om et partnerskab, hvor Peter Monk, tidligere direktør for Monk Biler, indtræder som medejer i Via Biler samt i Via Bilers direktion. 

”Det er en tanke, vi har gået med længe i vores familie. Vi vil meget hellere være med til at hoppe på toget, når det kører, end at stå tilbage på perronen og sige: Nå, men vi har stadig vores forretning med vores eget navn på”, siger Peter Monk.

De to nye ejere er enige om, at det i højere grad handler om at finde den rigtige partner end det rigtige tidspunkt. 

”Det er kun et godt tidspunkt, hvis matchet er rigtigt. Vi har hos Via Biler været på udkig efter vækstmuligheder, men det ligger os enormt meget på sinde, at det skal være det rigtige match mere end det rigtige tidspunkt”, siger Erik Rasmussen.

ET STÆRKT SAMARBEJDE

Ideen bag samarbejdet er at styrke de to virksomheder, samtidig med at den lokale forankring bibeholdes.

”Det betyder, at vi er ufravigelige, når det drejer sig om, at kvaliteten skal være helt i top. Vi vil samtidig gøre alt for, at vores kunder oplever Via Biler som en bilpartner, for hvem ærlighed og hjælpsomhed er afgørende værdier i dagligdagen”, fortæller direktør Peter Monk.

Virksomhedernes historier er meget ens. Begge er begyndt som små værksteder drevet af henholdsvis Torben Monk og Ruth & Steen Rasmussen, hvorefter sønnerne Peter Monk og Erik Rasmussen senere har overtaget. Der er i begge tilfælde tale om familievirksomheder med et stort fokus på kundetilfredshed, og den daglige mission hos Via Biler er fortsat at skabe langvarige forhold til kunder, leverandører og medarbejdere.

Med det nye partnerskab ser de to venner Erik Rasmussen og Peter Monk frem til en spændende fremtid, hvor de sammen skal drive Via Biler.



Nyheder og events