COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

29-07-2014

Ny bil? Ford KA fra kun 65.000 kr.

Priskrigen fortsætter

Priskrigen på mikrobiler fortsætter for fuld udblæsning. Ford har forlænget den succesrige kampagne på Ford Ka. Det betyder, at det er muligt at få en Ford Ka fra kun 65.000 kroner. Ford har valgt at fortsætte prisnedsættelsen på alle varianter af den lille, fikse bybil frem til den 30. september 2014 og dermed er der stadig mulighed for at spare mere end 7.000 kroner for de hurtige.

"Konkurrencen er benhård på mikro-markedet, men danskerne elsker simpelthen de små biler, så derfor skal Ford naturligvis også være til stede med et superskarpt tilbud", forklarer marketingchef Tom Maxmølris om baggrunden for kampagnen.

Ford Ka Trend er billigste version, men for kun 4.950 kroner mere, kan man opgradere til en Ford Ka Trend+ med blandt andet fjernbetjent centrallås, elektriske sideruder, 4-vejs justerbart førersæde og lys i bagagerummet. Topmodellen, Ford Ka Titanium til kun 87.590 kroner, byder blandt andet på audiosystem med radio/CD-afspiller, aircondition med pollenfilter, mørktonede ruder og tågeforlygter.

Selvom Ford Ka er en lille bil, er der ikke gået på kompromis med sikkerheden. Ka’en er bygget op omkring Fords anerkendte IPS-system - en totalt integreret sikkerhedsteknologi, som omfatter airbags til fører og passager, side- og gardinairbags, trepunktsseler med selestrammere og antidyksæder. Desuden er ESP og ISOFIX-beslag standard.



Nyheder og events