COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

29-03-2016

Foredrag med Michelle Hviid

Gratis foredrag 7/4 i Aarhus

Kom til en inspirerende aften med mad, film og Michelle Hviid

Vi vil gerne invitere dig med til en aften, hvor vi sætter fokus på livet og hverdagen. Her vil vi vise dig vores film ”Familien”, som er en kortfilm på 15 min. hvor vi følger én families hverdagsdrama. Her bliver en lang række svære følelser sat i spil, som mange danske familier sikkert kan nikke genkendende til. Vi ved nemlig godt, at livet er andet end glitrede glansbilleder.

Vi har også inviteret Michelle Hviid, som er blogger, entreprenør og foredragsholder. Hun vil fortælle om råstyrke, og om hvordan det er at ramme bunden og rejse sig igen. Her trækker Michelle på sin egen erfaring, da hun i december 2014 blev opereret for en godartet tumor. Operationen lykkedes, men efterfølgende blev hun delvist lam, halvdøv og ikke i stand til at kende sine egne børn.  

Hør hendes historie om at komme tilbage til livet igen, om tab af kærligheden og om at samle styrke til at være mor og blive forelsket igen.


 Vi byder selvfølgelig også på lidt godt til ganen undervejs.    


Tidspunkt: 7. april kl. 18.00
Sted: Vintervej 11, 8210 Aarhus Vest
Tilmelding: Tilmeld dig og din(e) veninde(r) ved at sende en mail til salgschef Stephan Sørensen på stso@viabiler.dk med navn på alle deltagere. 
Seneste frist for tilmelding: Søndag d. 3. april

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Stephan Sørensen

Via Biler A/S – FORDSTORE Aarhus Vest



Nyheder og events