Move left
Move right
Brugtbil søgning
Personbil eller varebil
Mærke
Model
Pris
Kilometer
Alder
Motor
Brændstof
Gearkasse
Placering
køretøjer matcher dine kriterier

Nyheder & events

Gå til: 

Nu kan Ford GT blive din

14-04-2016 11:57:12
Nu kan du gøre drømmen til virkelighed. Ford åbner op for bestilling af superbilen Ford GT. Og på websitet kan du bygge din helt egen Ford GT i Fords online konfigurator.

Ford starter produktionen af en af de vildeste Ford-biler nogensinde, Ford GT, i slutningen af 2016. Ford GT produceres kun i 500 eksemplarer henover de næste to år, og det er ingen hemmelighed, at det er en udvalgt skare, der ender med at få deres drøm opfyldt.

Ansøgningsprocessen foregår ikke på samme måde, som når du normalt køber bil, og det er der en grund til. Det er essentielt, at disse unikke biler bliver solgt til personer, der vil repræsentere Ford brandet på den helt rigtige måde. Ford leder ikke efter rigmænd, der blot skal have endnu en luksusbil gemt væk i garagen. De leder efter entusiaster, som vil bruge og hylde Ford GT som den superbil, den er. For at ansøge om at blive blandt de udvalgte, skal du gå ind på www.FordGT.com og udfylde en ansøgning.

Er du én af de udvalgte, der når gennem nåleøjet, kan du se frem til en skræddersyet proces. Ford GT Concierge Service (Ford GT’s særlige service afdeling) sikrer, at du får det præcis, som du ønsker.

”Ford GT købsprocessen er ligeså unik som bilen selv”, siger Henry Ford III, global marketing manager, Ford Performance. ”GT-kunder er stærke ambassadører for Ford Motor Company, og vi ser frem til at yde dem en service, der er ligeså unik, som den superbil de køber.”

Ford GT er den mest avancerede produktionsmodel fra Ford nogensinde, og er produceret med den nyeste teknologi i form af letvægtsmateriale, aerodynamik og EcoBoost motor teknologi; det er med andre ord en bil, der fremviser alt det bedste og de mest innovative løsninger fra Ford.

Alle med interesse i at eje en Ford GT opfordres til at sende en ansøgning. Som ansøger kan du udpege din foretrukne Ford-forhandler, og såfremt du er en af de heldige udvalgte, vil Ford GT Consierge Service tage over, og fører dig sikkert i mål. De vil ikke blot hjælpe dig med at bestille og levere din bil; hele processen vil være skræddersyet for at imødekomme dine behov før, under og efter købet.

Byg din drømmebil

Den nye Ford GT-hjemmeside indeholder en konfigurator, der giver dig mulighed for at bygge din drømmeversion af en Ford GT, og når det er gjort, kan du dele din drømmebil med resten af verden på de sociale medier. Konfiguratoren tilbyder et væld af farvekombinationer, hjul og materialer; og du kan også vælge, hvilket interiør du ønsker.

Ford GT er tilgængelig i otte farver inklusiv den eftertragtede speciallakering Liquid Blue samt fire forskellige interiør ”temaer”.

De otte farver kan parres med én af syv forskellige stribe-farver, hvilket giver den enkelte Ford-køber mulighed for at gøre bilen helt unik. Visse kombinationer fra konfiguratoren vil muligvis ikke være tilgængelige, når produktionen af Ford GT starter i slutningen af 2016, men dette værktøj tilbyder entusiasterne størst mulig fleksibilitet, når GT’en skal designes.

Blot åben for ansøgninger i 30 dage

Ford GT bliver ét af de mest sjældne Ford produkter nogensinde med sine 250 producerede biler om året de næste to år. Og med blot 500 biler produceret til hele verden, kan det kun gå for langsomt med at få sendt ansøgningen afsted.

Den webbaserede ansøgningsproces for Ford GT slutter d. 12 maj klokken 23:59 dansk tid. Du kan ansøge på Ford GT Consierge Service i eksempelvis England eller Sverige.

Byg din Ford GT drømmebil i dag og send din ansøgning på www.FordGT.com.


Ford skåner dit nattesyn, både på landet og i byen

Pressemeddelelse
08-04-2016 13:49:31
Nat bliver næsten til dag med Fords avancerede fuld-LED-forlygter med adaptive funktioner i S-MAX, Galaxy og den nye SUV Edge, men forlygtesystemet sørger samtidig for at modkørende aldrig bliver blændet – de blændfri forlygter er uundværligt sikkerhedsudstyr.

En bils forlygter er meget mere end bare en del af bilens design. De adaptive LED-forlygter på de nye udgaver af S-MAX og Galaxy og på den helt nye SUV Edge ser ikke bare blændende godt ud, de er også udstyret med en vigtig funktion, der gør, at de aldrig blænder modkørende bilister.

De fleste har prøvet at køre på en mørk og fremmed landevej, hvor der kun er få pejlemærker og ikke megen hjælp til at manøvrere gennem natten. Med Fords adaptive LED-forlygter med Auto High Beam får man ikke kun et ekstremt godt lysudbytte, et klart og behageligt lys, men også et sæt adaptive funktioner, så lygterne følger både vejens forløb, tager hensyn til om det regner og om man kommer gennem en by på vejen via forskellige lysindstillinger.

Fuldautomatisk og uden gener for modkørende

Den blændfri funktion i LED-forlygterne i S-MAX, Galaxy og den nye Edge er imidlertid en tilføjelse, som hæver barren for forlygters niveau. Både komforten og sikkerhedsniveauet højnes markant, for aldrig mere skal man tænke på, om man blænder andre trafikanter. De blændfri LED-forlygter sørger helt automatisk for at styre alle aspekter af lyset, så man ikke længere selv skal blænde op og ned for modkørende trafik.

Fords adaptive og blændfri LED-forlygter kører nemlig ikke med traditionel op- og nedblænding af nær- og fjernlys, men bruger glidende overgange og udblænding af andre biler, der kører foran eller kommer i modsatte retning. Forlygterne er med andre ord altid (hvis muligt) i fjernlys-mode. Teknologien er bygget op omkring et kamera i den øverste del af forruden, som holder øje med omgivelserne op til 800 meter foran bilen.




”Spørg enhver bilist, hvad en af de mest irriterende ting ved andre bilister er, og så vil det uundgåeligt komme op, at folk ikke blænder hurtigt nok ned fra fjernlys. Fords adaptive LED-forlygter med blændfri funktion maksimerer udbyttet af fjernlyset, så bilisterne kan se betydeligt mere af vejen – uden at blænde eller distrahere andre bilister,” fortæller Michael Koherr, udviklingsingeniør i Ford Europas afdeling for lygtesystemer.

Når mørket falder på, vil man kunne se forlygternes auto-funktion slå til, og helt uden førerens traditionelle indgriben styres LED-forlygternes adaptive funktioner automatisk. Når man kører ned ad den mørke landevej og møder en modkørende, vil de avancerede forlygter blænde af for lige præcis den del af vejen, hvor den modkørende befinder sig – og man kan følge, hvordan lygterne kontinuerligt blokerer for lyset i den modkørendes bane, så der ingen risiko er for, at den anden bils fører blændes af forlygterne. Områderne ved siden af og omkring den modkørende bil er fuldt oplyste.

Fords adaptive blændfri LED-forlygter tager også hensyn til andre lyskilder, så opdager systemet for eksempel en cyklist i vejsiden, reagerer systemet også på det uden forsinkelse.

En del af en komplet sikkerhedspakke

Fords adaptive blændfri LED-forlygter fås som ekstraudstyr til både S-MAX og Galaxy, og de vil også være tilgængelige på Fords nye SUV, Edge, der introduceres senere på året. Til S-MAX og Galaxy med Trend-udstyr koster de avancerede forlygter 21.430 kr., til Titanium-udstyrsvarianten af begge modeller koster LED-forlygterne 18.750 kr.

De avancerede forlygter er blot en del af de mange stærkt udbyggede sikkerhedssystemer, som Fords model fås med. Intelligent fartbegrænser med skiltegenkendelse, adaptiv fartpilot og automatisk nødbremsesystem med fodgængergenkendelse er bare et udpluk af de mange sikkerhedssystemer i Fords biler.

Foredrag med Michelle Hviid

Gratis foredrag 7/4 i Aarhus
29-03-2016 12:30:18

Kom til en inspirerende aften med mad, film og Michelle Hviid

Vi vil gerne invitere dig med til en aften, hvor vi sætter fokus på livet og hverdagen. Her vil vi vise dig vores film ”Familien”, som er en kortfilm på 15 min. hvor vi følger én families hverdagsdrama. Her bliver en lang række svære følelser sat i spil, som mange danske familier sikkert kan nikke genkendende til. Vi ved nemlig godt, at livet er andet end glitrede glansbilleder.

Vi har også inviteret Michelle Hviid, som er blogger, entreprenør og foredragsholder. Hun vil fortælle om råstyrke, og om hvordan det er at ramme bunden og rejse sig igen. Her trækker Michelle på sin egen erfaring, da hun i december 2014 blev opereret for en godartet tumor. Operationen lykkedes, men efterfølgende blev hun delvist lam, halvdøv og ikke i stand til at kende sine egne børn.  

Hør hendes historie om at komme tilbage til livet igen, om tab af kærligheden og om at samle styrke til at være mor og blive forelsket igen.


 Vi byder selvfølgelig også på lidt godt til ganen undervejs.    


Tidspunkt: 7. april kl. 18.00
Sted: Vintervej 11, 8210 Aarhus Vest
Tilmelding: Tilmeld dig og din(e) veninde(r) ved at sende en mail til salgschef Stephan Sørensen på stso@viabiler.dk med navn på alle deltagere. 
Seneste frist for tilmelding: Søndag d. 3. april

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Stephan Sørensen

Via Biler A/S – FORDSTORE Aarhus Vest

SUPER SØNDAG 3. april

Køb en brugt bil og få en iPad
29-03-2016 12:16:05

Til SUPER SØNDAG gi'r vi dig en iPad Air, hvis du køber en brugt bil*. Så uanset om du køber en demobil, en lagersalgsbil eller en helt almindelig brugt bil, får du altså en iPad Air med i handlen.

Oven i det har vi skruet nogle rigtig gode tilbud sammen på demobiler og lagersalgsbiler fra bl.a. Ford - og så giver værkstedet 25% rabat på sommerdæk, 20% rabat på airconditionservice- og rens og - hvis du skynder dig at bestille tid - kan du også få skiftet til sommerdæk denne weekend.


Se alle værkstedstilbud og tilbud på demobiler og lagersalgsbiler her.


* Tilbuddet gælder ikke engrosbiler.


Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Ford er eneste bilproducent på Ethisphere Institutes liste over verdens mest etiske virksomheder

Pressemeddelelse
10-03-2016 15:30:32
Ford Motor Company er som den eneste bilproducent repræsenteret på Ethisphere Institutes liste over verdens mest etiske virksomheder i 2016. Og det er vel at mærke i en tid, hvor etik i højere grad end nogensinde før påvirker kundernes købsbeslutninger.

“Denne udmærkelse skyldes vores medarbejdere, som alle er dedikerede til at gøre det rigtige og træffe de rigtige beslutninger”, siger Bill Ford, executive chairman, Ford Motor Company. “Etik og samfundsbevidsthed er begge fundamentale grundsten i kampen om at skabe et bedre samfund”.

Det er syvende år i træk, at Ford er med Ethisphere Institutes liste.

Ethisphere Institute er en global ledestjerne, når det kommer til at definere og højne standarderne for etisk forretningsførelse, og de valgte virksomheder scorer alle topplaceringer i de fem kategorier. Kategorierne er som følger: Etik og overholdelse af etiske standarder, ansvar- og samfundsbevidsthed, etisk kultur, lederskab og omdømme.

I mange årtier har Ford anerkendt betydningen af en stærk samfundsånd og dennes betydning for firmaets succes og omdømme. Over halvdelen af alle de personer, som i 2016 besvarede Harris Poll’s undersøgelse svarede, at de søger mere information omkring en virksomhed, før de vælger at købe deres produkter. Mere end en tredjedel valgte, at undgå at købe en given virksomheds produkter, hvis dennes omdømme var negativt.

“Ford forstår, at tillid er fundamental i alle henseender af virksomheden og deres engagement i at være en aktiv del af det globale samfund er en del af forklaringen på, hvorfor Ford er den eneste bilproducent, der har været på listen hvert år siden 2010”, siger Timothy Erblich, Ethispheres administrerende direktør, “At have opnået denne anerkendelse for syvende gang i træk er en præstation, der virkelig fortjener stor respekt.”

Find mere information omkring Ethisphere Institutes fremgangsmåde og den komplette liste over verdens mest etiske virksomh
eder her.

Se flere nyheder fra Ford her.

Ny avanceret Ford Kuga med SYNC 3 debuterer på Mobile World Congress i Barcelona

Pressemeddelelse
22-02-2016 09:23:52
Selvfølgelig skal man tale til sin bil – og ikke blot som et udslag af almindelig distraktion på farten - men tale så det rent faktisk bliver forstået – af bilen. Det er blevet til virkelighed med tredje generation af Fords stemmestyrede infotainmentsystem, SYNC 3, som bliver præsenteret i dag sammen med den helt nye Ford Kuga på verdens største messe for mobil teknologi, Mobile World Congress, i Barcelona.

Kommandoer som ’jeg vil ha’ en kop kaffe’, ’jeg skal tanke’ eller ’jeg skal bruge en parkeringsplads’, vil automatisk aktivere SYNC 3-systemet til at søge efter cafeer, tankstationer eller parkeringspladser i nærheden, hvorefter føreren bliver ledt til den relevante lokalitet via bilens navigationssystem. Og for første gang kan man tale til sin bil på dansk, eftersom SYNC 3 er blevet udvidet med fem nye sprogvarianter, så systemet nu fungerer på i alt 14 forskellige, europæiske sprog.

Præsentationen af SYNC 3 er samtidig en anledning til at præsentere den nye Ford Kuga, som bliver én af foreløbig tre Ford-modeller med det avancerede, stemmestyrede infotainment-system.

Men man kan ikke blot tale til med den nye Kuga. Kuga fås nu også med en helt nyudviklet, økonomisk og bomstærk 1,5 liters dieselmotor. Fords aktive parkeringssystem er nu også blevet tilgængelig i Kuga, hvor også Active City Stop systemet har fået en opdatering. Active City Stop er et system som forhindrer kollisioner i tæt bytrafik.

Som én af Europas populæreste SUV’er, har Fords designere været bevidste om at fastholde Kugaens visuelle udtryk, men har alligevel formået, at give den højbenede sports- og familiebil lidt mere kant. Den øverste trapezformede frontgrill er blevet større, mens den lave og lidt mindre grill indrammer nye og smallere LED forlygter. Baglygterne har også fået en design-overhaling, ligesom der er mulighed for at vælge mellem en række nye aluminiumsfælge i 17-, 18- og 19 tommer. Trækkrogen gemmer sig automatisk under bilen, når den ikke er i brug, ligesom bagsmækken kan åbnes med en fodbevægelse under kofangeren.

Indenfor er der især lagt vægt på ergonomi og overskuelighed. Der er blevet færre knapper og kontakter og der er blevet mulighed for at vælge gearskifte ved det opvarmede læderrat. En ny elektronisk håndbremse har desuden skabt mere plads til opbevaring i midterkonsollen.

Kraftfuldt og økonomisk motorprogram

Motorprogrammet byder på to dieselmotorer og én benzinmotor i to forskellige konfigurationer. Den nye 1,5 liters TDCi dieselmotor yder 120 hk og præsterer over 22 km/l og beskedne 115 g/CO2 ved almindelig blandet kørsel. Storebroren på 2,0 liter findes i to varianter, med henholdsvis forhjuls- og 4-hjulstræk og yder henholdsvis 150- og 180 hk. Brændstofforbruget tilsiger 21,2 km/l og 19,2 km/l ved almindelig blandet kørsel. Endelig er der også mulighed for at vælge en 1,5 liters EcoBoost benzinmotor med enten 120 hk eller 182 hk med henholdsvis forhjuls- og 4-hjulstræk. Her er forbruget opgjort til henholdsvis 16,1 km/l og 13,5 km/l ved almindelig blandet kørsel*.

Den nye Kuga er også blevet udstyret med Fords dynamiske frontlys, som automatisk tilpasser oplysningen af vejen fra de nye bi-xenon forlygter efter bilens fart, styre-vinkel og afstand til forankørende.

Desuden byder den nye Kuga på:

Ford Intelligent All Wheel Drive, som automatisk tilpasser trækket på hvert enkelt af de fire hjul efter kørsel og vejens beskaffenhed.

Kurve-kontrol, som griber ind og stabiliserer Kugaen, hvis den rammer en kurve med for høj fart.

Torque Vectoring Control, som beriger køreoplevelsen på snoede veje.

Perpendicular Parking, som gør det muligt at bakke ind på en parkeringsplads uden hænder på rattet.

Cross Traffic Alert som advarer om krydsende trafik når man bakker ud fra fx en parkeringsplads.

En ny, opdateret version af Fords Active City Stop, som automatisk bremser bilen ved umiddelbar fare for kollision med en forankørende. Systemet fungerer nu ved hastigheder helt op til 50 Km/t

Den nyeste generation af Ford MyKey – en teknologi, der gør det muligt, at indlægge en lang række begrænsninger i kørsel og bilens brug, når teenage-børn skal låne til transport.

Ud over muligheden for at benytte nye stemmekommandoer – på dansk - byder SYNC 3 på en re-designet, otte tommers farve touch-skærm med et interface meget lig mange smartphones, ligesom SYNC AppLink gør det muligt at aktivere en lang række apps alene ved stemmekommandoer. Nye applikationer til SYNC 3 er for eksempel HearMeOut, AccuWeather, Cadena Ser, Los 40 Principales, Spotify og MyBoxMan, som er en social pakketjeneste, der gør det muligt både at få transporteret og leveret ting og sager, henholdsvis tjene penge på at køre med ting for andre. Ford Service App giver ligeledes mulighed for at få online trafikinformation direkte på navigations-kortet.

Fords CEO, Mark Fields, vil levere en keynote-tale om Fords nyskabelser på messen i Barcelona. Det sker i dag, mandag den 22. februar kl. 14.00 i Auditorium 1, hal 4 i konference-området.

Mark Fields vil blandt andet fortælle om Ford Smart Mobility og om Fords transition fra en bilvirksomhed til en virksomhed, der udvikler nye, smarte mobilitets-, forbindelses-, data- og kommunikationsløsninger til fremtidens transportbehov. Ford vil blandt andet tredoble investeringerne i nye, intelligente førerstøtte-systemer, ligesom Fields vil løfte sløret for hvor langt Ford er nået med udviklingen af den selvkørende bil.

Mark Fields vil ligeledes tale om FordPass – et helt nyt og vidtrækkende servicekoncept for loyale Ford-kunder.

Ford opfordrer i øvrigt alle mobilitets-udviklere til at kigge forbi Fords stand – Hal 1, stand A38 – for at udveksle ideer om nye, smarte mobilitets-løsninger.

Læs mere nyheder fra Ford her

Isfri forrude med garanti

12-02-2016 10:30:02
Fjern frost på ruden hurtigt og effektivt med Fords Quickclear Windscreen Technology













Læs mere om isfrie ruder her

2015 blev et år med stærke resultater for Ford i Danmark

11-02-2016 11:28:05
Ford står stærkt efter et 2015 med en førende position i vigtige segmenter, attraktive privatleasingtilbud og et stærkere modelprogram end nogensinde før


De velkørende og varierede Transit-modeller gjorde Ford til den største leverandør af varebiler, den nye og banebryden
de Mondeo oplevede en vækst på mere end 80%, og de faceliftede udgaver af C-Max og Grand C-Max har taget føringen i deres segment – 2015 blev et år med stærke resultater for Ford i Danmark. På europæisk plan blev det forgangne år også en stor succes for Ford, og 2016 tegner til at blive et fantastisk år med introduktionen af vigtige nye modeller og spændende tiltag

At skille sig ud som bilproducent i dag kræver de helt rigtige produkter, hvor design, køreegenskaber, service og mange, mange andre aspekter går op i en højere enhed. Kunderne kan med rette kræve mere end nogensinde før, og at Ford både i Danmark og Europa som hele leverer varen, kan der ikke være tvivl om efter et 2015 med stor fremgang for flere modeller og førerpositionen i flere segmenter.

Resultaterne for 2015 er yderst positive på rigtig mange områder, og det er især værd at lægge mærke til, at Ford ikke står stærkt på kun et område, men på flere: både salget af personbiler og salget af varebiler er ekstremt vigtige områder for Ford. Kunderne efterspørger Fords produkter i en sådan grad, at Ford er den største leverandør af varebiler i både Danmark og Europa som hele. Det første år på markedet for den nye Mondeo kan på samme måde kaldes en stor succes med en mere end tilfredsstillende modtagelse på markedet, og den meget positive udvikling gælder også for flere af Fords andre personbiler.

Kunderne vælger større biler

Hvad er det, der gør Ford i stand til at stå ud i et stærkt konkurrencepræget marked? Ford har for det første et meget bredt modelprogram, og de forskelligartede modeller – SUV, hatchback, MPV, stationcar osv. - giver kunderne alle muligheder for at finde den perfekte bil. Ford har ikke kun de rigtige biler, men også de rigtige priser. Prisnedsættelser i Danmark på den smarte og spor
tslige Kuga gjorde Fords SUV tilgængelig for langt flere - og til et hit hos kunderne. I forhold til 2014 er der solgt mere end fem gange så mange Ford Kuga i 2015 – en utrolig vækst i et segment, der er vigtigere end nogensinde før.

2015 var, mildest talt, meget omfattende for Ford, når det kommer til introduktionen af nye og faceliftede modeller. Den nye Mondeo blev ikke blot flankeret af de nye udgaver af de eftertragtede familiebi
ler S-Max og Galaxy, den fik også selskab hos forhandlerne af faceliftede udgaver af FocusFocus ST, C-Max og Grand C-Max. Både erhvervs- og privatkunder har taget virkelig godt imod de nye modeller, og Mondeo gik frem med hele 82% i 2015, endda højere end det europæiske gennemsnit på 75% stigning, Focus endda med hele 83,7% - til trods for introduktionen af mange nye konkurrenter på markedet.

De faceliftede udgaver af de rummelige, komfortable MPV-modeller C-Max og Grand C-Max er en succeshistorie i sig selv; sammenlagt står de to for et salg på 1.903 biler i 2015 på det danske marked, og det gør dem til bedst sælgende MPV-modeller i Danmark med en markedsandel på 30% i segmentet.

I alt solgte Ford 20.344 biler i Danmark i 2015, en fremgang på 322 biler. En mindre procentuel stigning skyldes især, at Ford Danmark valgte at satse på de store modeller. Ford ser meget positivt på det forventede salg af mærkets personbiler i 2016 med allerede introducerede prisnedsættelser på Mondeo og den videre introduktion af luksuriøse biler under Vignale-mærket – og ikke mindst meget stærke tilbud på privatleasing, der fx lige nu omfatter Fiesta med en månedlig ydelse på kun 1.995 kr. og Focus fra 2.995 kr. om måneden - helt uden udbetaling*.

Den store variation i Fords modelprogram blev for alvor tydelig i løbet af det andet halvår af 2015 med den danske premiere p
å Mustang som Fastback og Convertible. Den amerikanske drøm har utallige fans, og selv om Mustang som sagt først blev introduceret hos udvalgte forhandlere halvvejs gennem året, fik den en flot placering som nummer tre i sport-segmentet med 12 styk.

Klar nummer 1 på varebilsmarkedet

Fords styrke som et bredt bilmærke med både en drømmebil som Mustang, familiefavoritten C-Max og firmabilen Mondeo, kort sagt en bilmodel til ethvert behov, cementeres selvfølgelig af det lige så omfattende varebilsprogram med udgangspunkt i Transit-serien. Ford står om nogen for det perfekte mix.

Transit har vokset sig stor og stærk som brand, og alene variationen i størrelse på de klassiske varebiler, fra den meget kompa
kte Transit Courier til den største af dem alle, ganske enkelt kaldet Transit, bliver belønnet af kunder både i Danmark og resten af verden. Transit kunne i 2015 fejre 50 år som Europas førende slidstærke varebil til erhvervslivet, og hvad er bedre end at fejre det halve århundrede med at slå sig fast som både dansk og europæisk favorit blandt varebiler?

I hele 22 måneder i træk har Transit Custom og den store Transit tilsammen været den bedst sælgende varebilsserie i Danmark, og Transit Custom indtager en overbevisende plads som nummer et blandt alle varebiler i 2015 – med 2.111 eksemplarer indregistreret hos de danske forhandlere. Transit Customs succes er bemærkelsesværdig; som helt ny model blev den først introduceret i 2012, og den opnåede allerede i 2014 salgskronen. De danske varebilskunder har også i den grad taget godt imod den mindre Transit Connect, der i 2015 blev solgt i 897 eksemplarer.


Det europæiske marked** har som det danske marked taget varmt imod Transit-serien, ligesom den nye Ranger opnår fine salgstal. I 2015 steg Fords salg i Europa med 23% på varebilsområdet, og Ford er derfor også på europæisk plan den største leverandør af varebiler – med 12,6% markedsandel.”Vi er meget stolte af, at vores varebilskunder har gjort Ford til det bedst sælgende mærke i Europa. 2016 bliver endnu et år med vækst, og kunderne kan se frem til vores topsælgende Transit og Transit Custom med en helt ny motor og ny teknologi,” siger Jim Farley, bestyrelsesformand og CEO for Ford Europa.

2016 viser nye veje for Ford

Ford opnåede et samlet salg af biler på 1,5 mio. i Europa i 2015, og den bedst sælgende model er Fiesta med hele 311.700 styk, hvilket gør den til den anden mest solgte bil i Europa. Fords markedsandel steg i 2015 med 0,5% til 7,7% takket være nye modeller og et forbedret marked.

2016 markerer et mindst lige så stærkt år for Ford, når det kommer til introduktion af nye og forbedrede biler.

”I 2015 viste vi kunderne en mere opsigtsvækkende og prestigebetonet vision for Ford med biler som Mustang og den luksur
iøse Mondeo Vignale, og vi går endnu videre her i 2016 med biler som den helt nye SUV Edge, den ekstreme Focus RSsupersportsvognen GT og Vignale-udgaven af S-Max,” fortæller Jim Farley.

2016 tegner sig allerede til at blive et år med højt tempo og øget salg, bl.a. forventer Ford Europa for første gang at nå mere end 200.000 solgte SUV, en stigning på hele 30% i forhold til 2015, særligt på baggrund af både den nye Edge og den eksisterende Kuga. I 2016 forventer Ford at introducere i alt otte nye eller opdaterede modeller, en flere end i 2015, hvor 50% af modelprogrammet blev opdateret.

*kilde: salgstal er fra bilstatistik.dk

Julestue i Aarhus V - mød Julie og Rafi fra Juleønsket

Lørdag 12/12 kl. 13-16.
04-12-2015 10:45:53

Du og din familie er inviteret til en ekstraordinær juleoplevelse i vores FordStore i Aarhus Vest. Lørdag den 12/12 holder vi kæmpe julestue fra kl. 13-16. Og der er noget at komme efter for både store og små.

  • Julie og Rafi fra TV2's julekalender Juleønsket kommer forbi og skriver autografer - og det er også muligt at få taget en selfie sammen med dem.

  • Annemette Voss, kendt fra Den store bagedyst, kommer og dekorerer honninghjerter sammen med børnene.

  • Vi laver pakkeleg for børnene, julehygger og får besøg af julemanden.

  • I kan købe jeres juletræ - 7.b fra Østervangsskolen i Hadsten kommer og sælger kvalitetsjuletræer til spotpris.

  • Og så serverer vi suppe fra Supperiet, gløgg, kakao og saftevand til alle.

Vi glæder os helt vildt til at give jer en fantastisk eftermiddag. Ses vi?


Julestuen afholdes i vores FordStore i Aarhus Vest, Vintervej 11, 8210 Aarhus V.

Tegn din drømmebil og vind en Ford Focus

04-12-2015 10:35:37

Ford er sponsor for årets TV2 julekalender Juleønsket. Og hvis du har købt TV2 lågejulekalenderen, har du fået et konkurrenceark med, så du kan deltage i konkurrencen om en Ford Focus Tatanium 1.0 EcoBoost 125 HK stationcar.

Det eneste, du (eller ungerne) skal gøre for at deltage, er at tegne din drømmebil på konkurrencearket og aflevere tegningen hos din lokale Ford forhandler. Vi har også løse konkurrenceark, som ungerne kan få og tegne på. Så kom ind og deltag i konkurrencen.

Konkurrencen er for børn, men alle er velkomne til at deltage :)

Konkurrencen slutter den 18. december kl. 12, så her skal du senest indlevere din tegning. Vinderen bliver udtrukket og får besked den 23. december. Bilen bliver udleveret hos den heldige vinders lokale Ford forhandler til nytårskuren i januar. 

Held og lykke. Og rigtig god december.


Ford Mondeo viser sin styrke

For andet år i træk kåret til
10-11-2015 11:41:54
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter.

Firmabilister er notorisk kendt for at være hårde dommere, når det kommer til en bils evner som arbejdsredskab og familiebil. Mange firmabilister tilbringer meget af arbejdstiden bag rattet, og det kræver en bil, der ikke falder i gennem på noget punkt. For 10. år i træk har sælgernes fagforening, Business Danmark, og Morgenavisen Jyllands-Posten kåret årets firmabil, BusinessBilen, og titlen går for andet år i træk til den populære Ford Mondeo.

Over to dage med intensivt testarbejde og vurdering af blandt andet komfort, sikkerhed og køreegenskaber kårer otte medlemmer af Business Danmark, alle professionelle bilister som kører mange tusinde kilometer hvert år, og to motorjournalister fra Jyllands-Posten favoritten, den mest komplette og kompetente firmabil.

En komplet vinder
Juryen udnævner en specifik modelvariant til den bedste firmabil, og vinderbilen er den økonomiske og stærke Ford Mondeo stationcar 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift, der løber med titlen som BusinessBilen 2016. Juryen lagde især vægt på Mondeos høje komfortniveau, fine køreegenskaber samt masser af plads og udstyr til prisen.

”Det er en komplet helhedsløsning for businessfolket. Du får hele pakken med plads, komfort og en fornuftig beskatningspris,” siger Lars Bundgård, der er formand for Trafikpolitisk Udvalg i Business Danmark.

Meget konkurrencedygtige beskatningspriser
I et felt med meget stærke konkurrenter fremstår Ford Mondeo ikke blot som en komplet bil, men også som en firmabil, der fås til en lav beskatning. Mondeo fås til en beskatningspris så lav som 295.519 kr., og den veludstyrede og stærke vinderudgave, 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift med 180 hk og automatgear har en beskatningspris på 394.745 kr., som er en hel del mindre end direkte sammenlignelige konkurrenter.

Feltet bestod af i alt ti nyheder blandt andet de seneste udgaver af BMW 3-serie, Mercedes-Benz C-Klasse, Mazda 6 med flere. At Mondeo tog sejren – for andet år i træk, må siges at være noget af en præstation.

Ford Mondeo byder på komfort- og sikkerhedsudstyr, der kan tilfredsstille selv den mest krævende firmabilist. Dynamiske LED-forlygter med fantastisk lysudbytte, Business-pakken med SYNC 2 med 8” touchscreen og avanceret talestyring, prisvindende og innovative seleairbags til bagsædepassagererne. Som firmabil fås Ford Mondeo i mange forskellige varianter – med benzin- eller dieselmotor med mellem 115 og 180 hk, som hatchback eller stationcar og i de to udstyrsvarianter Trend og Titanium.

BusinessBilen 2016 – Ford Mondeo stationcar 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift – kører hele 20,4 km/l i gennemsnit og udleder blot 128 gram CO2 per kilometer.

Kom til MAX familiedage d. 3.-4. oktober

28-09-2015 12:41:41

I weekenden den 3.-4. oktober bliver det rigtig stort i vores Ford bilhuse. Stort som i MAX plads og rummelighed. Vi sætter fokus på Fords MAX serie – B-MAX, C-MAX og S-MAX – og giver dig mulighed for selv at opleve, hvor meget plads og frihed du og familien får i de rummelige biler.

Du kan også spare rigtig mange penge på vores lagersalg - bl.a. på Ford Focus og Ford Fiesta. Til børnene har vi tegnekonkurrence, og alle børn, der tegner en tegning, får en lille gave med hjem.

Det hele foregår den 3.-4. oktober: Kl. 11-17 i Skanderborg og Aarhus Vest – kl.11-16 i Valby og på Amager/Kastrup.

Vi glæder os til at se jer. Det bliver stort ;)

Ford inviterer til verdensberømt kørekursus Driving Skills for Life

27-08-2015 09:11:05
Den 1. og 2. september inviterer Ford til det verdensberømte kørekursus Driving Skills for Life ved Bella Center i København. Kurset henvender sig især til unge i alderen 18-24 år, som ifølge tal fra Rådet for Sikker Trafik er involveret i en tredjedel af landets trafikulykker. 

Tal fra Rådet for Sikker Trafik viser, at unge i alderen 18-24 år er impliceret i en tredjedel af samtlige trafikulykker, selvom de kun udgør 10 pct. af befolkningen. Derudover viser statistikken, at unge billister mellem 18 og 19 år har seks gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end deres forældre. De primære årsager er, at de unge mangler erfaring, har drukket eller er ukoncentreret, når de sidder bag rattet. Statistikken viser nemlig, at ni ud af ti spritbilister er mænd, og at en ud af fire unge har taget en selfie eller lavet en opdatering under bilkørsel. 

Se her, hvordan det gik, da ti unge kom bag rattet i en 420 hestes Ford Mustang og samtidig skulle håndtere mobiler, lægge make-up osv.

Fords internationale kørekursus skal bl.a. lære danske unge om farene ved at være uopmærksom i trafikken.

Fords kørekursus Driving Skills for Life er gennem de sidste 10 år blevet holdt i USA, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien og England, og har været med til at give over en halv million unge bedre kørekompetencer. Kurset lanceres nu for første gang i Danmark.

Til kurset vil deltagerne via sjove øvelser blandt andet lære, hvordan man forbedrer sin køre- og bremseteknik, sin afstandsbedømmelse, og hvordan man undgår frontale sammenstød. Se eksempler på øvelser her.

Praktisk information:

Driving Skills for Life afholdes ved Bella Center i København. Kurserne er gratis og henvender sig primært til unge i alderen 18-24 år. Du kan læse mere og tilmelde dig Driving Skills for Life her.

Se nyheder fra Ford her.

Stor åbningsweekend af Ford Store i Aarhus den 12.-13. september

Mustang, racerspil og...
14-08-2015 08:47:02

Der er kun 5 FordStores i Danmark. Og den ene er vores Ford bilhus i Aarhus Vest.

Et særligt bilhus kræver en helt særlig fejring. Så i weekenden den 12.-13. september kl.11-17 slår vi dørene op til en ægte amerikaner-fejring.

Du er inviteret! Og det er din familie, dine venner og dine naboer også.

Det, I kan opleve, hvis I kommer forbi denne weekend, er:

  • Mustanger - som FordStore har vi flere skinnende nye Mustanger stående i udstillingen, og i denne weekend har vi også lånt et par klassiske Mustanger, som du kan komme helt tæt på 

  • Racerspil på storskærm - sæt dig ind i bilsimulatoren og spil, som du aldrig har spillet før, på vores kæmpe storskærm

  • Gavequiz - vi giver gaver til de 50 første, som gennemfører vores gavequiz (bare rolig, den bliver nem)

  • Lækkerier til maven - vi griller på plænen og byder på popcorn og slush-ice

  • Og en helt masse andet...

Har I ingen gode tilbud den weekend, tænker du måske?

Vi er altid klar til at give dig et godt tilbud. Men lige i denne her weekend vil vi bare rigtig gerne give jer en sjov oplevelse i vores bilhus.

Vi glæder os helt vildt til at se dig. Og din familie. Og din nabo ;)

FordStore åbent hus den 12.-13. september kl.11-17 begge dage på Vintervej 11, Aarhus V

Vinderne af fodboldskolekonkurrencen

Se, hvem de heldige er...
14-08-2015 07:51:21

Hen over sommeren har vores Aarhus Vest Ford hus deltaget i flere af DBU fodboldskolerne i Østjylland.

Ud over at medbringe et oppusteligt mål, som børnene kunne score på og vinde præmier, har vi også haft en konkurrence med til de voksne.

Og de 3 heldige vindere er nu fundet. Vinderne blev:

1. Ina Withus - vinder af en Ford Kuga i en uge

2. Anne Jensen - vinder af en biograftur til hele familien (4 stk. biograf- og snackbilletter)

3. Rasmus Bækgaard Andersen - vinder af et gavekort til Via Biler Aarhus Vest på 500 kr.

Stort tillykke til vinderne. Og tak til alle, der deltog i konkurrencen.

Følg os på Facebook, hvis du vil deltage i flere konkurrencer.

Kom bag rattet af den nye Ford Mustang V8

31-07-2015 08:14:24
Alle kan nu få fornemmelsen af, hvordan det er at køre den nye Ford Mustang V8 på en af de mest legendariske racerbaner i verden, Silverstone i England.

Se denne interaktive video med et utal af persektiver, som giver en fornemmelse, der næsten svarer til at sidde bag rattet af den nye sportsvogn.

Den nye Ford Mustang kommer til Danmark i august som både Fastback og Convertible, og den fås med 2,3-liters EcoBoost-motor med 314 hk og filmens V8-motor med hele 418 hk. Priserne starter ved 615.000 kr.




Nu kan vi fikse dine haglskader

Nyt samarbejde med Hail Tech
22-07-2015 09:24:21

Hail Tech er specialister i at reparere haglskader, og vi har indgået et samarbejde med dem, så du nu kan få repareret haglskader på dit lokale Via Biler værksted.

Læs mere om Hail Techs teknik og vores samarbejde.

Vi leger med på DBUs fodboldskoler

22-07-2015 08:23:15

DBUs fodboldskoler er i fuld gang - og fordi Ford er sponsor, er Via Biler også med.

Vores Ford team i Aarhus Vest har haft oppusteligt fodboldmål og præmier med til de skarpt skydende fodboldskolebørn i Åbyhøj, Viby, Ry og Tranbjerg.

Og i Skanderborg donerede vores Ford bilhus daglige præmier til fodboldskolebørnene, som de har fightet bravt for at vinde.

Vil du se flere billeder af de glade fodboldskolebørn? Så gå ind på vores Facebook side - her finder du alle billederne fra fodboldskolerne.

Tak for at vi måtte lege med - det var en kæmpe fornøjelse!



C-MAX og Grand C-Max - Fords dynamiske og praktiske duo klar med stærke forbedringer

I butikken nu
16-07-2015 15:34:18
Med introduktionen af de faceliftede udgaver af de populære C-MAX og Grand C-MAX hæver Ford barren for, hvor velkørende, sikker og praktisk en bil i den mellemstore klasse multi activity vehicles (MAV) kan være. Det er ikke blot designet, ude og inde, der er forfinet, men også køreegenskaberne, brændstofforbruget og sikkerhedsudstyret.




  • Mere markante – de faceliftede udgaver af C-MAX og Grand C-MAX er fuldt opdateret med Fords seneste designsprog
  • Nye raffinerede motorer sikrer høj ydelse og lavt forbrug på samme tid. Op til 26,3 km/l i ny C-MAX ECOnetic med 105 hk
  • Uforlignelig opstilling med C-Max til de sportsligt mindede kunder og Grand C-MAX med skydedøre til de meget pladskrævende
  • Nye udstyrsmuligheder med blandt andet Ford Adaptive Cruise Control, SYNC II med 8” touchscreen og håndfri bagklap
  • Stærke priser – C-MAX fra 238.460 kr., Grand C-MAX fra 269.300 kr. Udstyrsniveauer: Trend og Titanium.

Med et samlet salg på det danske marked i 2014 på 1660 biler (incl varebiler) hører Ford C-MAX og Grand C-MAX til blandt de mest populære modeller i en klasse af biler, hvor rummelighed, sikre køreegenskaber og prisbevidsthed fylder meget. Den skarpe familie-duo fra Ford er imidlertid mere end blot sikre og rummelige, de er forrest når det kommer til dynamik, design og moderne motorer.

Ford går nu et skridt videre med introduktionen af et omfattende facelift, der fremhæver og forbedrer et allerede vindende koncept. De nye udgaver af C-MAX og Grand C-MAX er de perfekte mellemstore familiebiler til krævende danske familier, som ikke vil gå på kompromis på et eneste punkt for at få den samlede pakke.

”C-MAX har ry for at give kunderne en afbalanceret pakke med fornem brændstoføkonomi, sportlige og indlevende køregenskaber og et fleksibelt og rummeligt interiør. I den nye udgave har alle motorvarianter et lavere CO2-udslip – uden at det går ud over bilens fantastiske, dynamiske køreegenskaber,” siger Stephen Odell, Fords executive vice president for Europa, Mellemøsten og Afrika.
Han fortsætter: ”Den nye C-MAX-familie er i endnu højere grad på et niveau, der ellers er kendetegnet for større, dyrere biler – blandt andet i kraft af den håndfri, sensorstyrede bagklap, hvor man blot skal lave en let sparke-bevægelse for at få adgang til bagagerummet. Det er ikke set tidligere i segmentet.”


Fremtrædende og elegant One Ford-design

Fords designere har slebet på grundformen uden at ændre på den succesfulde opskrift, der har gjort C-MAX og Grand C-MAX til så stor en succes.
Det mere strømlinede og dristige eksteriørdesign med den trapezformede grill danner rammen om bilens nye ansigt, der er helt i tråd med det globale One Ford-designsprog. Elementer som de tilbagetrukne forlygter, som fås med LED-kørelys og det avancerede Ford Adaptive Front Lighting System, og mere rene linjer i designet på motorhjelmen er med til at understrege designernes sans for detaljer. Hvor tågeforlygterne før var runde, er den firkantede og aflange form nu med til at gøre begge C-MAX-modeller visuelt bredere.

Det eksteriørmæssige løft afrundes af ny lygtegrafik bagtil, som ligeledes betoner bilens bredde og kompakthed, og de to nye farver Red Rush og Caribou.


Intuitivt og smukt udført interiør

Interiøret i begge C-MAX-modeller tilbyder hele familien en højere grad af sikkerhed, anvendelighed og komfort end før, og kabinen er skabt til at være fleksibel i forhold til en aktiv livsstil.

Både C-MAX og Grand C-MAX byder på en række praktiske løsninger, der kredser omkring sikkerheden ved at alle passagerer, især med fokus på børn, er korrekt spændt fast. Nye ”i-Size-monteringspunkter”, som er kompatible med den seneste generation af ISOFIX-barnesæder, giver øget beskyttelse for hoved og nakke i tilfælde af side- og frontalkollisioner. En alarm i instrumenteringen afslører om alle seler er spændt, et vidvinkel-spejl giver et fuldt overblik over hvad der foregår i bagsædet, og hunde kan nu spændes sikkert fast i bagagerummet ved hjælp af et sikringssystem.

At fokus i høj grad ligger på komfort og anvendelighed for fører og passagerer ses på det forbedrede udbud af blandt andet aflæggeplads. Mere end 20 smarte aflæggemuligheder præger nu kabinen, så det er nemmere at lægge bøger, snacks og legetøj fra sig. En ny central opbevaringskonsol med justerbart armlæn sidder mellem forsæderne, og den har plads til fx en 1-liters vandflaske og en 0,4-liters kop på samme tid. Handskerummet er også redesignet, så det nu er nemmere at få fat i indholdet.

C-MAX og Grand C-MAX byder på hver sin måde på yderst fleksible muligheder i interiøret, og de smarte funktioner er naturligvis også bevaret med faceliftet. C-MAX fås fortsat med de tre separate bagsæder som flexsæder, hvor de to yderpladser skydes bagud og indad for at give øget plads og komfort. Grand C-MAX er selvfølgelig kendetegnet ved sine praktiske skydedøre og muligheden for en fleksibelt 3. sæderække.

Til Titanium-udstyrsniveauet fås den sensorstyrede, automatiske bagklap, hvor man med nøglen i lommen blot skal vifte foden under bagkofangeren for at elektronikken tager sig af resten – og man ikke behøver stille flyttekasser eller indkøb på jorden.

Med væsentlige ændringer i design og funktionalitet omkring førerpladsen leverer C-MAX og Grand C-MAX nu en mere sammenhængende og mere intuitiv betjeningsflade med færre knapper. Det gør overordnet set bilen lettere at betjene, da fx en funktion som airconditionanlægget nu er bygget op omkring knapper, som er nemmere at skelne fra hinanden og hurtigere at genkende. Nye sorte satin-indlæg og kromdetaljer fremhæver det renere, mere moderne udtryk, og det generelle udvalg af materialer er nu af en højere kvalitet.

Den måske mest synlige forskel i interiøret i forhold til før faceliftet er muligheden for 
Ford SYNC 2, som kommer med en skarp 8” touchscreen med navigation og mange andre features. Det stemmeaktiverede system bringer virkelig C-MAX-familien i front i klassen: uden at flytte øjnene fra vejen kan man med SYNC II ved hjælp af stemmen betjene lydanlægget, navigationssystemet, det automatiske klimaanlæg og en tilsluttet mobiltelefon. Navigationsdelen af SYNC II er bygget op omkring kort fra leverandøren HERE, og det giver mulighed for at vise særdeles detaljerede vejkryds, 3D-funktioner og en MICHELIN-guide.

Den nye model kan desuden udstyres med et højtydende premium-lydsystem som med 10 Sony-højttalere og en subwoofer giver et utroligt detaljeret lydbillede og en skarp reproduktion af bass for en mere afrundet og dyb lyd.

For første gang er C-MAX og Grand C-MAX udstyret med Ford MyKey-teknologi, som giver kunderne mulighed for at kode en nøgle med begrænsninger, når bilen fx lånes ud til familiens teenager. På den måde kan der sættes en maksimal hastighed og en maksimal lydstyrke på lydanlægget, men man kan også forhindre deaktivering af sikkerhedssystemer, fx traction control, og sørge for at bilen kun kan bevæges, hvis alle passagerer bruger sele.


Højere sikkerhedsniveau

C-MAX og Grand C-MAX kan udstyres med en lang række sikkerhedssystemer, som er designet til at forhindre eller mildne uheld – lige fra parkeringsbuler til mere alvorlige ulykker ved høje hastigheder.
Active City Stop er et system skabt for at undgå sammenstød, og hvor det tidligere virkede op til 30 km/t, fungerer systemet nu helt op til 50 km/t. Systemet scanner området foran bilen og klargør bremserne, hvis det øjner en pludselig forhindring. Reagerer føreren ikke selv, skrider systemet ind og bremser bilen ned.

På samme måde kan det nye Pre-Colliosion Assist-system forhindre eller mildne ulykker ved højere hastigheder. Systemet virker som Active City Stop, men med langt stærkere sensorer er det muligt for systemet at advare og bremse bilen fra helt op til 180 km/t.

Nyt i C-MAX-familien er også Adaptive Cruise Control, der automatisk holder afstand til den forankørende. Systemet fungerer også, når det ikke er direkte aktivt: distance-indikatoren giver føreren mulighed for at sætte en minimumsafstand til forankørende, og hvis man kommer for tæt på, advarer systemet i tre stadier, som er kendetegnet ved farverne grå, gul og rød.

Ford er blandt de mærker, der har mest fokus på parkering og parkeringsskader- og uheld. Derfor introduceres de nye modeller ikke kun med Active Park Assist, der tager over i forhold til parallelparkeringer, men også Perpendicular Parking, som automatisk bakker bilen ind i på en plads side om side med andre biler.
De ekstra sensorer, som det avancerede system er blevet udvidet med, har åbnet op for yderligere to komfort- og sikkerhedsrelevante features: Park-Out Assist, som hjælper føreren med at komme ud fra en parallel p-plads, og Cross Trafic Alert – systemets radar scanner op til 40 meter omkring bilen, når man bakker ud fra en p-plads. På den måde advares mod biler og personer, der kommer fra siderne eller bagfra, og systemet advarer med advarselstoner.

C-MAX og Grand C-MAX fås begge med bi-xenon-forlygter, og de kan nu også udstyres med Fords Adaptive Front Lighting-system. De fleste mennesker, som kører om natten, ved hvor vigtigt det er med skarpe og klare lygter. Med det dynamiske forlygtesystem justeres lyskeglen automatisk til en af syv indstillinger afhængigt af trafik og vejforhold. Fx vil systemet ved svingkørsel med lavere hastighed oplyse siden af vejen for at gøre cyklister og fodgængere mere synlige.

Klassens skarpe nu endnu skarpere

Det er intet under, at C-MAX-familien anses for at være bilerne i klassen med de bedste og mest afrundede køreegenskaber. Intet andet sted finder man så perfekt et kompromis mellem sikre, sjove og skarpe køregenskaber og et højt niveau af komfort i kraft af sublim dæmpning og affjedring.

Nu er det perfekte blevet yderligere forbedret. Stivere ophæng leverer varen, når det kommer til køreoplevelsen, og samtidig reduceres bilens krængning. Ændringer i støddæmperne hjælper med til at fremhæve det dynamiske styretøj uden at give køb på komforten – og dæmpernes nye ventildesign reducerer mislyde. Endelig er styretøjet re-kalibreret for at yde endnu bedre præcision og stabilitet – væsentligt i forhold til både dynamik og fornemmelsen af sikkerhed.


Prisbelønnet og stærk EcoBoost-motor

Få motorer har de seneste år fået så meget opmærksomhed som Fords 1-liters EcoBoost-benzinmotor med tre cylindre og turbo. Tre år i træk er den lille perle af en motor udnævnt til International Engine of the Year, årets motor i verden. Det er blandt andet på grund af sin opbygning med få vibrationer, lave forbrug, ringe CO2-udledning og kraftoverskud. I de faceliftede udgaver af C-MAX og Grand C-MAX fås EcoBoost 1,0 med 100 eller 125 hk – begge koblet sammen med en manuel gearkasse med seks trin. Med 1,0 EcoBoost går C-MAX helt op til 19,6 km/l og udleder blot 117 gram CO2/km.

Modelfamilien tilbydes også med den nye økonomiske 1,5-liters EcoBoost-motor med 150 eller 182 hk. Med førstnævnte ydelse kan man vælge mellem manuel eller automatisk gearkasse med seks trin. I udgaven med 182 hk den automatiske gearkasse med seks trin standard.

Med til at sænke både forbrug og CO2-udledning markant er den nye ECOnetic-udgave af C-MAX (ikke Grand C-MAX). Med sin nye og nøjsomme 1,5-liters TDCi-dieselmotor kan denne variant af C-MAX køre helt op til 26,3 km/l og udleder blot 99 gram CO2/km – den mest nøjsomme udgave af C-MAX før faceliftet, 1,6 TDCi med 95 hk, klarede til sammenligning 23,8 km/l. I C-MAX ECOnetic yder den nye motor 105 hk.

I Danmark tilbydes derudover den nye 1,5-liters TDCi-motor med 120 hk i både C-MAX og Grand C-MAX (også med Powershift-gearkasse), og udover at yde 5 hk mere end den tidligere models 1,6-liters TDCi-dieselmotor, udleder den seks pct. mindre CO2.

I toppen af diesel-programmet finder man forbedrede udgaver af Fords stærke 2-liters TDCi-motor med 150 eller 170 hk – mod tidligere 140 og 163 hk. En manuel gearkasse med seks trin eller Powershift-automatgearkassen fås i forbindelse med varianten med 150 hk, med 170 hk er Powershift-gearkassen standard. Den reviderede 2-liters TDCi-motor udleder nu markant mindre CO2 – helt op til 20 pct. mindre. I C-MAX udleder varianten med 150 hk og manuel gearkasse nu 114 gram CO2/km – mod tidligere 129 gram/km.

”Fords nye 1,5-liters EcoBoost- og TDCi-motorer er væsentlige tilføjelser til motorprogrammet, og vi har særligt haft fokus på kraftudfoldelse og forbedringer af brændstoføkonomien. Disse nye motorer vil gøre C-MAX til den første bil i segmentet, der er i stand til at leve op til de seneste EU-emissionskrav, EURO 6, på tværs af alle motorer i modelprogrammet,” siger Jim Baumbick, Fords globale chef for biler i C-segmentet.


Startpris fra hhv. 238.460 kr. og 269.300 kr.

På det danske marked introduceres C-MAX og Grand C-MAX med alle ovenstående motorer, og modelprogrammet tæller et bredt udvalg af varianter med de to udstyrsniveauer Trend og Titanium.

C-MAX starter ved 238.460 kr. for en 1,0 EcoBoost Trend med 100 hk. Titanium-varianterne starter fra 269.300 kr. Den nye C-MAX ECOnetic med 105 hk, der samtidig er den billigste udgave med dieselmotor, koster fra 277.300 kr.

Grand C-MAX har en startpris på 269.300 kr. for 1,0 EcoBoost Trend med 100 hk. Med Titanium-udstyr er startprisen 293.300 kr., og den lavest prissatte diesel, 1,5 TDCi Trend med 120 hk, starter ved 316.550 kr. 3. sæderække i Grand C-MAX fås til en merpris på 13.000 kr.


Gode råd til din kør-selv-ferie

08-07-2015 09:22:34
Med lidt forberedelse kan du forhindre nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger.

I denne tid vil titusindvis af danske familier begive sig ud på det europæiske motorvejsnet. Ferien venter, og forventningerne er høje. Men tungt læs, høj fart og kilometer efter kilometer i bagende varme er en udfordring for en hvilken som helst bil. Det gælder måske især en let brugt, dansk familiebil, som normalt kun triller til og fra arbejde i hverdagen, men nu pludselig skal ud og æde mange motorvejskilometer på vej mod feriedestinationen.

Med lidt forberedelse til køreturen kan du forhindre, at nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger skal tynge feriestemningen.

Et par gode råd:

Vær organiseret: Lav en liste over alt, der skal med. Det er ikke sjovt at være 500 km hjemmefra og opdage at mobilen eller betalingskortet ikke kom med. Husk ekstranøgle til bilen, kørekort, forsikringspapirer og en liste over nødtelefonnumre. Husk bilens manual. Ford-manualen er fyldt med praktiske råd og tips.

Gør bilen klar: Giv bilen et grundigt serviceeftersyn inden strabadserne, men lad eksperterne gøre det. Hvis du har en Ford, er det en god idé at vælge Ford-service. Dermed kan du være helt sikker på, at intet bliver overladt til tilfældighederne. Ford yder prisgaranti på både service og reparationer. Uanset om bilen lige er blevet serviceret, bør du, som minimum, altid tjekke olie, vand på batteriet, kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske, dæktryk og slidbane på dækkene. Europæisk lov siger mindst 1,6 millimeter slidbane, men hvis mønstret er under 3 millimeter, bør dækkene skiftes.

Planlæg ruten: Den korteste vej er ikke altid den hurtigste. Ford tilbyder intelligente navigationssystemer, som kan give svar på hvilken rute, der er hurtigst, kortest eller mest økonomisk.

Vejhjælp: Nøgle låst inde i bilen og benzin på dieselmotoren er klassikere hos de europæiske vejhjælpsvirksomheder. Det er ikke et problem for Ford-ejere, som har nøgle-fri adgang og Easyfuel, som forhindrer forkert brændstofpåfyldning. Men uheldet kan være ude, og derfor er det en god idé at have et vejhjælpsabonnement inden ferieturen. Når du køber en ny Ford får du automatisk et års gratis vejhjælp. Får du serviceret din Ford hos et autoriseret Ford-værksted, får du automatisk 12 måneders fri europæisk vejhjælp med, uanset din bils alder eller om du før har benyttet Ford Service. Der er altid et autoriseret Ford-værksted i nærheden, når du rejser i Europa, så bilen skal sjældent transporteres ret langt for hurtig og kvalificeret reparation.

Mad og drikke: Sørg for at medbringe mad og rigeligt med drikkevarer. Nogle gange kan rejsen vise sig at trække ud - for eksempel ved kø - og tørst og sult er ikke befordrende for feriestemningen.

Fyld tanken helt op: Undlad at planlægge rute og brændstofforbrug for snævert. Bilen er tung, terrænet er kuperet og hastigheden er ofte højere. Køer og omveje bidrager ligeledes til et større brændstofforbrug. En brændstofeffektiv motor kan skære en anseelig bid af ferieregningen.

Pak rigtigt: Alle tunge genstande bør spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum. Sørg for at få tingene ned på gulvet, så de ikke kan skade personer ved hård opbremsning. Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Det sikrer maksimal stabilitet. Placér de letteste ting på en tagbagagebærer eller i en tagboks. Tung bagage på taget kan gøre bilen ustabil. Du skal være opmærksom på, at din bil er anderledes at køre, når den er fuldt læsset.

Trafikradio: Indstil radioen for trafikopdateringer. Der er ingen grund til – unødvendigt - at køre ind i trafikpropper. Med Fords SYNC kommunikationssystem skal du blot trykke på en knap for at få al relevant trafikinformation.

Pauser: Det er vigtigt at holde hyppige pauser undervejs. Træthed og uopmærksomhed kan være decideret farligt. Fords Driver Alert teknologi hjælper føreren ved at gøre opmærksom på, at det nu er tid til at tage en pause.

Via Biler overtager Bilia Amager

Bilia trækker sig ud af DK
26-06-2015 14:19:50

Bilia har valgt at trække sig ud af Danmark, og 1. juni overtog Via Biler Bilia Amager.

I bilhuset på Amager/Kastrup er vi autoriseret Ford, Renault og Dacia forhandler, og kommer du forbi, kan du bl.a. møde Ford salgschef Jens Monk.

Læs mere om Via Bilers overtagelse.

Ford Store i Aarhus

Et helt unikt Ford bilhus
26-06-2015 13:56:46

Der er kun 5 Ford Stores i Danmark - og vores Ford bilhus i Aarhus er en af dem!

I en Ford Store kan du opleve hele Fords store modelprogram - lige fra den lille Ka til den mægtige Mustang - og der er masser af teknologi i huset, som gør et besøg i en Ford Store til en usædvanlig oplevelse.

Læs mere om vores Ford Store i Aarhus.



Tilbudsweekend 27.-28. juni

Vi fejrer den nye C-MAX
26-06-2015 13:46:02

Den nye C-MAX er kommet, og det fejrer vi med en tilbudsweekend.

Vi holder åbent både lørdag og søndag den 27.-28. juni fra kl. 11-17 i Aarhus og Skanderborg, og fra kl. 11-16 i Valby og på Amager.

Kom ind og oplev den nye C-MAX og se nærmere på de her gode her-og-nu-tilbud:




Vi glæder os til at se dig i weekenden hos Ford Via Biler.

Du finder vores Ford afdelinger her.

The Nordic Explorer

Go further med Søren Westh
13-03-2015 11:26:12
Hos Ford hylder vi mennesker, der tør trodse konventionerne og køre den ekstra mil for at opnå et mål. I december hyldede vi den danske fotograf Kenneth Nguyen. Nu er turen kommet til en af foregangsmændene for det nordiske køkken, Søren Westh, hvis historie tæller bl.a. Noma og Nordic Food Lab. Sørens drive og passion for ægtheden i et måltid, såvel som i livet, kan vi alle lære af. Se den flotte og inspirerende film. Go Further.

Se filmen forneden









Ford støtter DBU fodboldskole

04-03-2015 11:00:15
Ford Motor Company har igennem en lang årrække støttet fodbolden internationalt og nu har Ford Danmark valgt at føre den tradition videre på de hjemlige græsplæner i form af et samarbejde med DBU Fodboldskoler.
 
På DBU Fodboldskole får børnene en hel uge med nye venner, god træning og en oplevelse for livet.

Ford er stolte over at være sponsor for DBU Fodboldskole 2015 og vi ser frem til at være med til at give børnene nogle gode oplevelser. Det vil blive muligt at være med i konkurrencer om billetter og komme forbi og sparke dæk hos alle Fords forhandlere, hvor der vil være særlig fokus på fodboldfamilierne og mulighed for at få en prøvekørsel i verdens mest solgte bil, Ford Focus.

Læs mere om DBU Fodboldskolerne her
Læs mere om den nye Ford Focus her

Finding Focus

Find Focus med Kenneth Nguyen
24-12-2014 10:29:22
Ford fortæller historien om den 30 år gamle fotograf, Kenneth Nguyen. En historie, der strækker sig fra en lille fiskerby i Vietnam til udkanten af ​​Island. Det er en historie om at overvinde vanskelige odds og finde din vej i livet.

Se filmen neden










Ford afslører ny stor SUV til Europa

Ford afslører nye Ford Edge
29-07-2014 09:48:13

Ford afslører den nye Ford Edge, som for første gang også bliver lanceret i Europa.  

Med introduktionen af Ford Edge i Europa får den allerede eksisterende Ford Kuga en storebror til næste år. Ligesom Kuga, bliver Edge en global model. Det betyder, at det i princippet er den samme bil, der bliver solgt i hele verden, men med små justeringer, som er tilpasset det enkelte marked.  

Edge er flagskibet for Fords SUV-serie (Sport Utility Vehicle). Med de mange avancerede teknologier, er Ford Edge placeret højt på den teknologiske barre og vil ligesom alle Ford-modeller have føreren i centrum. Men oplevelsen af at sidde trygt og rart i de store SUV-sæder kommer alle passagerer til gode.  

”Ford Motor Company udfylder potentialet i markedet for biler og stræber efter at tilbyde kunderne den bredeste vifte af biler”, siger Stephen Odell, president of Ford of Europe, Middle East and Africa. ”Ford fortsætter med at lancere nye spændende modeller og næste år introducerer vi udover den helt nye Ford Edge også den ikoniske Ford Mustang og det helt nye luksuskoncept Vignale”.

Ford Edge vil, udover de eksisterende teknologier, som er kendt fra Fords nuværende modeller, også bringe nye avancerede teknologier med sig. Adaptive Steering er en teknologi integreret i bilens rat, som tilpasser styringen efter de faktiske kørselsforhold og førerens køreegenskaber. Fords adaptive støjreduktionsteknologi sætter helt nye standarder for stilhed i kabinen under kørslen. Teknologien sikre dig og dine passagerer en yderst behagelig kørsel, ikke mindst for dine ører. Ford lancerer også frontkamera med splitfunktion, som giver dig et 180˚udsyn og gør det nemmere for dig at orientere dig rundt om hjørner, hvor du ikke kan se, om der kommer nogen pga. dårligt udsyn.

Forestil dig, at du skal op ad en rampe for at komme ud af en parkeringskælder. Din adaptive Steering hjælper dig med at håndtere bilen opad den stejle og kurvede opkørselsrampe.

Nede i kælderen kan det godt runge og giver man lidt for meget gas, kan det godt lyde voldsomt. Her neutraliserer den adaptive støjreduktionsteknologi støjen udefra, så du får fred og ro til at styre bilen helt perfekt.

Oppe for enden af rampen kan det være svært, at orientere sig om der kommer cyklister, fodgængere eller andre biler fra siderne. Det er nu slut med uvisheden. Med et frontkamera med splitfunktion er bilen i besiddelse af et helt specielt sæt øjne. Kameraet, som er integreret i forlygterne, kan se til begge sider og gengives på skærmen i instrumentpanelet. Alle disse Ford teknologier gør kørslen i en Ford Edge legende let.


Design, kvalitet og køreegenskaber

Da Ford Edge første gang blev præsenteret i december var det en visuelt imponerende bil med masser af små detaljer, som gør helheden ekstraordinær. Der er brugt materialer af højeste kvalitet og Fords ingeniører har arbejdet længe på at udvikle den flotteste SUV. Ford Edge har fået en iøjnefaldende frontgrill, LED-forlygter og store flotte 20” alufælge.

For at reducere ubehageligheder ved at køre over huller og ujævnhederne i vejen, har Ford gjort støddæmperne perfekt absorberende, uden at det går udover køreegenskaberne. Alt i alt får du en køreoplevelse, som skriger komfort, køreglæde og stabilitet samt en kabine du ikke andet end kan føle dig tilpas i.


Voksende SUV-marked

Ifølge data, som Ford har indsamlet, er markedet for SUV-køretøjer støt voksende. Derfor tilbyder Ford de kunder, som står og ønsker en større SUV, ny Ford Edge. Mellem 2008 og 2013 voksede det europæiske SUV-marked med 21 procent og Ford kan se på det europæiske salg af Ford Kuga, at forbrugerne i højere grad vælger firhjulstrækkeren, når der skal købes ny bil.  

Ford Edge bliver tilgængelig i to varianter af Fords 2.0 liter Duratorq TDCi diesel motor. Den første er med 180 hk, 6-trins manuel gearkasse, et moment på 400 Nm og som er sat til at udlede 149 g/km CO2. Den anden med 210 hk, 6-trins automatisk gearkasse, med et moment på 450 Nm og som er sat til at udlede 159 g/km CO2.

Ford Edge lanceres i Danmark i slutningen af 2015.

Ny bil? Ford KA fra kun 65.000 kr.

Priskrigen fortsætter
29-07-2014 09:44:34

Priskrigen på mikrobiler fortsætter for fuld udblæsning. Ford har forlænget den succesrige kampagne på Ford Ka. Det betyder, at det er muligt at få en Ford Ka fra kun 65.000 kroner. Ford har valgt at fortsætte prisnedsættelsen på alle varianter af den lille, fikse bybil frem til den 30. september 2014 og dermed er der stadig mulighed for at spare mere end 7.000 kroner for de hurtige.

"Konkurrencen er benhård på mikro-markedet, men danskerne elsker simpelthen de små biler, så derfor skal Ford naturligvis også være til stede med et superskarpt tilbud", forklarer marketingchef Tom Maxmølris om baggrunden for kampagnen.

Ford Ka Trend er billigste version, men for kun 4.950 kroner mere, kan man opgradere til en Ford Ka Trend+ med blandt andet fjernbetjent centrallås, elektriske sideruder, 4-vejs justerbart førersæde og lys i bagagerummet. Topmodellen, Ford Ka Titanium til kun 87.590 kroner, byder blandt andet på audiosystem med radio/CD-afspiller, aircondition med pollenfilter, mørktonede ruder og tågeforlygter.

Selvom Ford Ka er en lille bil, er der ikke gået på kompromis med sikkerheden. Ka’en er bygget op omkring Fords anerkendte IPS-system - en totalt integreret sikkerhedsteknologi, som omfatter airbags til fører og passager, side- og gardinairbags, trepunktsseler med selestrammere og antidyksæder. Desuden er ESP og ISOFIX-beslag standard.

NY FOCUS ST AFSLØRET!

forventes tidligt i 2015
02-07-2014 14:22:08
Mere direkte og dynamisk

Takket været ny teknologi, byder Focus ST på et strammere chassis, ligesom affjedring og styretøj er blevet ændret til fordel for en mere direkte og dynamisk køreoplevelse. Og for første gang kommer ST’en også med nye, specialudviklede 19 tommer Michelin-dæk, der bidrager til øget balance og vejgreb. Sportsaffjedringen byder på helt nyudviklede fjedre foran og en anden kalibrering af støddæmpere både for- og bag.

Det 3-trins elektroniske stabilitetsprogram er blevet opgraderet med en ny funktion - Electronic Transitional Stability, som hjælper føreren til at opretholde fuld kontrol over ST’en ved sving, vognbaneskift og afvigemanøvrer i høj fart. Torque Vectoring Control er også blevet optimeret til fordel for en endnu mere præcis kraftfordeling mellem de trækkende forhjul, hvilket giver et bedre og mere smidigt træk, når Focus ST krænger gennem et sving.

Den nye Focus ST er blevet både bredere og lavere. Den næsten skulpturelle kølerhjelm og de smallere forlygter giver ST’en et mere sportsligt og aggressivt udtryk end tidligere. Sideskørter, tagspoiler og de centralt placerede, sekskantede udstødningsrør lægger yderligere til det sportslige udtryk. Sort lygte-indramning , ST-logo og 19 tommer ST aluminiumsfælge fuldender billedet. Ud over de kendte ST-farver Tangerine Scream, Frozen White, Panther Black og Race Red, er der tilføjet to nye nuancer: Deep Impact Blue og Stealth, som er en mørk grå.

Intuitivt layout

I kabinen er der blevet ryddet op til fordel for et enklere og mere intuitivt layout. Der er færre knapper, men ST-signaturen med tre centralt placerede displays, der viser henholdsvis turbotryk, olietemperatur og olietryk er bibeholdt. Et nyt, fladt læder-sportsrat, Recaro sportssæder, krom-finish på gearknop, dørhåndtag og paneler samt ST pedaler efterlader ingen tvivl om at dette er en kabine, der er skabt til andet og mere end ren transport.

Sæderne i den nye Focus ST fås i tre forskellige udgaver: ST 1 med sort/antracit stof, ST 2 med delvis læder og sider i fire valgfrie farver og ST 3 som er sort læder.

I lighed med den nye Ford Focus, som lanceres senere i år, byder ST’en på en række af Fords prisvindende førerassistance-systemer, inklusiv anden generation af Fords stemmestyrede infotainment-system, SYNC. Systemet, som er koblet sammen med en otte tommers HD touchscreen, giver mulighed for at styre alt fra musik over navigation og klimakontrol til mobiltelefoni.

Den nye Focus ST har også fået Adaptive Front Lightning, som tilpasser Bi-Xenon forlygternes vinkel og lysintensitet i forhold til bilens fart, retning og afstanden til objekter i køreretningen. Cross Traffic Alert er også en ny feature på Focus ST. Systemet advarer hvis der er krydsende trafik, når man bakker ud fra en parkeringsplads.

Risikoen for at lave buler i den nye Focus ST er væsentlig reduceret med anden generation af Fords Active City Stop – et anti-kollisions-system, der virker ved hastigheder helt op til 50 km/t. Endelig er den nye ST også udstyret med Lane Keeping Aid, som justerer styringen hvis føreren er uopmærksom.

Ud over de to motorvarianter, fås den nye Focus ST både i en 5-dørs og stationscar udgave. Ford Focus ST forventes til Danmark tidligt i 2015.

FORD scorer hattrick!

Engine of the Year 2014
30-06-2014 14:44:03
2012, 2013 og 2014. Ecoboost 1,0 er for tredje år i træk kåret som verdens bedste motor. Med kåringen sætter Fords lille, kraftfulde benzinmotor alle konkurrenter til vægs og skriver historie.

> Se pressemeddelelse her

Med op til 27 km/l leverer Ford Focus EcoBoost med klassens bedste brændstoføkonomi og CO2-udledningen er med 109 gram pr kørt kilometer tilsvarende beskeden.*

EcoBoost-motoren er også populær blandt Fords kunder i Europa, idet Ford Focus EcoBoost 1,0 tegnede sig for næsten hver fjerde solgte Ford Focus blot en måned efter at Focus’en med den nye prisvindende motor kom på markedet sidste år.

Ford Europa planlægger at tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem mod 2015. Hovedparten vil være med den nye sparsommelige prisvinder under motorhjelmen.
Oplev Ecoboost teknologien hos os eller se mere her

*Alle tal for brændstoføkonomi og CO2-udledning stammer fra officielt godkendte tests i overensstemmelse med EU Direktiv 93/116/EC. De benyttede tal for brændstoføkonomi er baseret på European Fuel Economy Directive EU 80/1268/EEC og vil adskille sig fra resultater af tests andre steder i verden.

Ny Sporty Ford Fiesta

Red Edition og Black Edition
24-06-2014 07:54:23
Ny, sporty Ford Fiesta Red & Black Edition leverer hidtil usete præstationer med 1,0 liters EcoBoost-motor. Fiesta Red & Black Edition får en topfart på over 200 km/t.

Der er lagt i kakkelovnen til både sjov og ballade, når Ford, senere på året, lancerer en ny, sporty udgave af Ford Fiesta. Med Ford Fiesta Red Edition og Ford Fiesta Black Edition introducerer Ford ikke blot en Fiesta med skarpere køreegenskaber og et helt nyt, sporty design, men har tillige skabt verdens mest kraftfulde serieproducerede bil i forhold til motorens størrelse.

Den flere gange prisvindende 1,0 liters EcoBoost benzinmotor er blevet peppet op til at yde hele 140 hk, hvilket svarer til en større litereffekt, der er større end i en Bugatti Veyron eller en Ferrari 458 Speciale. Den nye Fiesta Red & Black Edition når 100 km/t på blot 9 sekunder og nålen begynder først at tøve efter 200 km/t. På trods af de sportslige præstationer, er Ford Fiesta Red Edition og Ford Fiesta Black Edition i stand til at køre mere end 22 kilometer på én liter benzin.*

Ny kontrasttrend

Den nye, sporty Fiesta tager afsæt i en global designtrend hen imod stærke kontrastfarver. Kombinationen af rød og sort i to forskellige farvekomsammensætninger signalerer både sport, fræk attitude og sofistikeret, underspillet kvalitet. Den nye Fiesta fås enten i en knaldrød version - Race Red - med sort tag og sort staffering eller omvendt i en dyb sort - Panther Black - med rødt tag og rød staffering.

”Begge versioner tiltrækker opmærksomhed og vil næppe vil blive overset ude på vejene. Samtidig lægger de to modeller nye lag til den i forvejen bredt anerkendte Fiesta køreoplevelse med en stærkere motor og en forbedret og mere sporty affjedring og styretøj”, siger vicepræsident for Ford salg og marketing i Europa, Roelant de Waard.

Udover kontra farvet tag, er der kontrastfarver omkring kølergrillen, på sidespejle og dørhåndtag og i sæder, ved gearstangen og på gulvmåtter. Fælge i enten 16” eller 17” i farven Panther Black, skørter og tagspoiler er med til at underbygge den sportslige fremtoning, ligesom føreren kan glæde sig over specialudviklede sportssæder og læderrat.

Verdens mest kraftfulde mini

Fords ingeniører har justeret på både turbotrykket, ventilstyringen og kølingen for at få imponerende 140 hk. ud af den lille 1,0 liters EcoBoost-motor. Det betyder ikke blot en tophastighed på 201 km/t, men også mulighed for at køre super økonomisk med mere end 22 kilometer på literen og en CO2-udledning på beskedne 104 gram pr. kørt kilometer.

”Den nye 140 hk. EcoBoost-motor leverer mere end dobbelt så meget kraft pr. liter motorvolumen end dens forgænger for blot ti år siden. Dengang var det en 1,6 liters 100 hk. motor, der lå under hjelmen i Fiesta S”, forklarer chefingeniør Andrew Fraser. ”1,0 EcoBoost med 140 hk. sætter simpelthen en helt ny standard for forholdet mellem kraftoverskud og brændstoføkonomi”.

Fords 1,0 liters EcoBoost-motor er blevet kåret til verdens bedste motor i både 2012 og 2013. I lighed med 100- og 125 hk. versionerne, er den nye 140 hk. version et kompakt kraftværk med turbolader, dobbelt uafhængig ventilstyring og højtryksbenzinindsprøjtningsteknologi.

Men det er ikke kun den nye, bomstærke motor, der løfter køreoplevelsen i Ford Fiesta Red Edition og Black Edition. Den manuelle, femtrins gearkasse har fået en anden udveksling og affjedringen er blevet strammet op. Ud over de nye støddæmpere, er bagakslen blevet modificeret, ligesom styretøjet er justeret til fordel for en mere direkte styring under kraftig acceleration.

De to nye, sportslige modeller besidder naturligvis alle de dyder, der fulgte med den nyeste Fiesta, som kom til Danmark i begyndelsen af sidste år, herunder ikke mindst de meget roste køreegenskaber og en perlerække af Fords prisvindende teknologier. Det gælder først og fremmest Fords stemmestyrede kommunikationssystem SYNC og Ford MyKey, som giver forældre mulighed for at indlægge restriktioner, når de voksne børn skal låne bilen. Active City Stop, der kan forhindre kollisioner i tæt bytrafik, fås også til Ford Fiesta Red & Black Edition.




*The declared fuel consumption and CO2 emissions are measured according to the technical requirements and specifications of the European Regulations (EC) 715/2007 and (EC) 692/2008 as last amended. Fuel consumption and CO2 emissions are specified for a vehicle variant and not for a single car. The applied standard test procedure enables comparison between different vehicle types and different manufacturers. In addition to the fuel efficiency of a car, driving behaviour as well as other non-technical factors play a role in determining a car's fuel consumption and CO2 emissions. CO2 is the main greenhouse gas responsible for global warming. Results in MPG also correspond to this European drive cycle and are stated in imperial gallons. The results may differ from fuel economy figures in other regions of the world due to the different drive cycles and regulations used in those markets.

Ny Ford Focus på vej

Rammer Danmark i 2014
27-02-2014 12:13:29
Verdens mest solgte personbil er lige blevet bedre. Den har fået et nyt og bredere motorprogram, med markante forbedringer af brændstoføkonomien. Den er først med SYNC 2 - anden generation af Fords prisvindende infotainment-system – og den er såmænd også først med Perpendicular Parking – Fords nye og forbedrede automatiske parkerings-system. Den nye Ford Focus, som kommer til Danmark sidst på året, har fået en overhaling, der gør den skarpere end nogensinde – både at se på og køre i.

- Vi har udviklet den nye Focus til at slå benene væk under alle – og det uanset om vi taler teknologi, design, brændstoføkonomi eller den køreoplevelse, som Focus allerede er berømt for, sagde chefen for Ford Europa, Stephen Odell, da den nye Ford Focus blev afsløret på Mobile World Congress i Barcelona i dag.

Focus’en er udstyret med en række nye design-features, der adskiller den fra forgængeren. Den er blevet lidt lavere og lidt bredere. En nydesignet kølerhjelm, en ny trapez-grill og smallere forlygter giver Focus’en et mere dynamisk udseende. Diskrete krom-detaljer bidrager til et strejf af elegance. Bagklap og baglygter har også fået en overhaling, der giver Focus’en et markant anderledes design-udtryk.

Indenfor har Fords designere bestræbt sig på at skabe et mere brugervenligt og intuitivt lay-out med færre betjeningsknapper på rat og instrumentpanel. Det nye indtræk bidrager til en ’renere’ og mere moderne fremtoning.

Der er blevet mere aflægger-plads i centerkonsollen, som kan tilpasses til at holde styr på en variation af forskellige krus og flasker. Et integreret armlæn kan slås ned for øget komfort på langturen.

Støjniveauet i kabinen er blevet reduceret væsentligt med bedre isolering mod motorrummet, tykkere måtter på gulvet og kraftigere glas i sideruderne.

SYNC 2 med touch screen i høj opløsning

Den nye Focus bliver den første europæiske model med SYNC 2 – anden generation af Fords prisvindende infotainment-system. En nyudviklet otte tommers touch screen i høj opløsning gør det, sammen med systemets stemmestyring, nemt at styre musik, navigation, klimaanlæg og kompatible digitale enheder som for eksempel mobiltelefoner.

SYNC 2 byder også på et helt nyt navigationssystem, som giver mulighed for informerende split-billeder på skærmen – for eksempel i forbindelse komplicerede afkørselsforhold eller hvis man ønsker at se 3D-billeder af omgivelserne. Vejnavne kan blive læst højt eller man kan forbinde sig til Michelins rejseguide.

SYNC 2 er et komplekst infotainment-system med vægt på maksimal brugervenlighed. Systemet gør det for eksempel muligt at spørge efter en bestemt musiker eller et bestemt musiknummer, ligesom systemet automatisk vil liste alle restauranter i nærheden, hvis føreren, højt, konstaterer: ’Jeg er sulten’.

Endnu bedre køreoplevelse

Ford Focus er berømt for sin køredynamik, men det har ikke forhindret Fords ingeniører i at hæve barren endnu et hak. Den nye Focus er blevet strammet op for at give en mere præcis følelse med bilen og vejen. Affjedringen er blevet optimeret op mod styringen og sammen med nyt ESP og en ny servostyring, giver det en langt mere direkte køreoplevelse uden at kompromittere sikkerheden ved hurtig kurvekørsel.

Den nye Focus er også først med Fords Perpendicular Parking – et automatisk parkeringssystem, som gør 90-graders parkering, uden hænder på rattet, mulig.

Perpindicular Parking er en videreudvikling af Fords Active Park Assist, som gør det muligt at foretage en parallel-parkering uden selv at styre og på steder, hvor der kun er begrænset plads. Med to ekstra sensorer bagtil kan Fords parkeringssystem nu også parkere bilen på plads i en parkeringsbås. Perpendicular Parking byder også på helt nye støttefunktioner, som for eksempel at advare andre trafikanter, når der bakkes ud fra en parkeringsbås. En radar registrerer andre bilister i en radius på op til 40 meter og i tilfælde af, at en anden bil nærmer sig, vil systemet afgive tre distinkte alarmer. Park-Out Assist er endnu en ny funktion, som hjælper føreren til at styre Focus’en sikkert ud fra en parallel-parkering.

Ford har også forbedret det populære Active City Stop, som automatisk aktiverer bremserne ved fare for en kollision i tæt by-trafik. Nu virker systemet ved hastigheder på helt op til 50 km/t. Oven på dette har Ford udviklet et anti-kollisions-system til højere hastigheder – Autonomous Emergency Braking – som hjælper til at advare om kollisionsfare og, om nødvendigt, aktiverer bremserne automatisk, ved motorvejshastigheder.

For første gang er der også mulighed for at vælge Fords Distance Alert system, som er en videreudvikling af Adaptive Cruise Control. Kollisionsalarm-systemet gør det muligt at vælge en sikkerhedsafstand til de forankørende biler. Hvis man kommer for tæt på, vil systemet afgive en tre-trins alarm, som slutter med en høj advarsels-tone.

Fords prisvindende MyKey-system vil også blive tilgængeligt i den nye Focus. MyKey er et nøgle-system, som primært er udviklet som støtte til forældre, der ønsker at øge sikkerheden for deres bilkørende teenagebørn. Systemet giver mulighed for at programmere en speciel nøgle, som kan begrænse tophastigheden, lægge låg på musik-volumen og slå al musik helt fra, hvis fører og passagerer ikke har sikkerhedsseler på. Samtidig kan MyKey spærre for deaktivering af sikkerhedsfunktioner som den elektroniske stabilitetskontrol eller Active City Stop.

Intelligent lys

Focus’ens nye Bi-Xenon forlygter har hele syv forskellige indstillinger. Lygterne indstiller automatisk belysningsvinkel og lysintensitet efter vejens beskaffenhed, lysforhold, bilens hastighed og objekter forude.

Ved motorvejshastigheder, vil belysningsvinklen blive hævet for at sikre optimal belysning af vejen et godt stykke foran bilen. Ved kørsel på landevej og i byer, vil forlygterne sende lyskeglerne nedad og ud til siderne for at sikre, at vejen umiddelbart foran Focus’en er fuldt belyst. I kurver vil en lyskegle afsøge det ellers mørke område i kanten af vejen for at sikre, at føreren ikke overser en fodgænger eller en cyklist.

Brændstofeffektive motorer

Takket været et nyt og bredere motorprogram, byder den nye Focus også på forbedret brændstoføkonomi. Den bedste diesel-motor giver en brændstofbesparelse på 19 procent i forhold til den eksisterende motor, mens den bedste benzin-motor tilsvarende giver 17 procent lavere brændstofforbrug.

Ford Focus bliver den første model i Europa med Fords helt nyudviklede 1,5 liters EcoBoost benzinmotor (150 hk og 180 hk) og den tilsvarende nye 1,5 liters TDCi dieselmotor (95 hk og 120 hk). Samtidig vil der fortsat være mulighed for at vælge den kompakte og flere gange prisvindende 1,0 EcoBoost benzinmotor, som findes i henholdsvis en 100- og en 125 hestes udgave. Endelig er der mulighed for at vælge den ultimative sparegris i form af en Focus med en specialkalibreret 1,0 EcoBoost-motor – den første europæiske familiebil med benzinmotor, der udleder mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer.

Focus’en med den nye 1,5 liters TDCi dieselmotor med 120 hk og PowerShift automatgearkasse vil skære 19 procent af brændstofforbruget i forhold til den eksisterende diesel-Focus. På benzinsiden skærer den nye Focus med 1,0 EcoBoost motor og automatgearkasse hele 17 procent af brændstofregningen. En 150 hestes 2,0 TDCi diesel-model med manuel gearkasse giver 14 procent i brændstofbesparelse (13 procent med automatgearkasse).

Den nye Ford Focus bliver også den første europæiske Ford med mulighed for rat-gearskifte.

-Uanset diesel eller benzin, giver motorprogrammet til den nye Focus enestående muligheder for at vælge en bil med forbedret brændstoføkonomi og et overraskende kraftoverskud, siger Fords vicepræsident for produktudvikling i Europa, Joe Bakaj.

For at møde den forventede efterspørgsel på den nye Ford Focus, har Ford udvidet produktionskapaciteten til at omfatte otte fabrikker på fire kontinenter. Fabrikker i Tyskland, USA, Rusland, Kina, Thailand, Vietnam, Taiwan og Argentina har en samlet kapacitet til at producere mere end 1,5 millioner Focus’er om året. I Europa producerer Ford en ny Ford Focus hvert. 90. Sekund.

NY FORD FOCUS BRYDER GRÆNSE FOR LAVT CO2-UDSLIP

Brændstoføkonomisk familiebil
13-08-2013 15:52:35

I begyndelsen af 2014 vil Ford introducere en ny, optimeret udgave af Ford Focus med den prisvindende 1,0 EcoBoost benzin-motor. Den nye Ford Focus 1,0 bliver den første benzindrevne familiebil i Europa, der udleder mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer. Det svarer til mere end 23 kørte kilometer på literen, og dermed kan ’Familien Danmark’ få en bil i den absolut laveste ende af afgiftsskalaen.

Den nye Ford Focus er udstyret med en 100 hestes special-kalibreret udgave af EcoBoost 1,0, ligesom den er optimeret med en række af Fords ECOnetic-teknologier. Dækkene er specialudviklede lavfriktions-dæk, undervognen har fået en ny aerodynamisk udformning for at mindske luftmodstanden og Focus’ens gearkasse er justeret med henblik på den mest brændstoføkonomiske kørsel. Ford Focus er desuden udstyret med Auto-Start-Stop, et bremsesystem, der genoplader batterierne og en kølergrill, der åbner og lukker automatisk for at optimere luftstrømmene under kørsel.

”For blot et par år siden var det nærmest utænkeligt, at en benzinbil i den mindre mellemklasse ville være i stand til at bryde barrieren på 100 gram udledt CO2 pr. kørt kilometer”, siger udviklingschef i Ford Europa Barb Samardzich. Men sådan er det med den lille EcoBoost-motor; Den har det med at vende virkeligheden fuldstændig på hovedet.

Den tre-cylindrede EcoBoost 1,0 – som blev kåret til International Engine of the Year i både 2012 og 2013 – er ikke blot en sparegris, men leverer faktisk et større kraftoverskud end den 1,6 liters motor, der lå i den allerførste Ford Focus for mindre end 10 år siden. Samtidig udleder den 47 procent mindre CO2.

Laveste ejerafgift

Udover det moderate brændstofforbrug, vil præstationerne i den nye Ford Focus 1,0 betyde, at den vil havne i den fordelagtige A-gruppe, når der skal beregnes grøn ejerafgift. Ejere af den nye Focus vil, med de nuværende takster, slippe med en halvårlig afgift på 290 kroner.

Den nye Focus bliver den tredje i rækken med 1,0 EcoBoost-motor. Standard-versionen med 100 hk udleder 109 gram CO2 pr. kørt kilometer mens den sprælske 125 hestes-version udleder 114 g/km CO2.*

Den prisvindende motor er desuden tilgængelig i Ford Fiesta, Ford B-MAX, Ford C-MAX og Grand C-MAX. Senere følger EcoSport SUV, Transit Connect, Transit Courier, Tourneo Connect og Tourneo Courier, ligesom motoren også vil være en del af programmet i den kommende Ford Mondeo. Modelprogrammet vil dog variere i de forskellige lande i Europa.

Ford Focus Electric, som ikke udleder CO2 overhovedet, og diesel-udgaven, Ford Focus ECOnetic, som udleder beskedne 88 gram CO2 pr. kørt km, fuldender Europas mest komplette program af brændstoføkonomiske familie-biler.

BENZIN ELLER DIESEL - MED FORD EASY-FUEL TAGER DU IKKE FEJL

20-06-2013 08:16:23

I 2012 tilkaldte flere tusinde bilister hjælp på grund af påfyldning af forkert brændstof. Fords Easy-Fuel system gør det umuligt at tage fejl.

I løbet af foråret bragte DR Nyheder et indslag om, at flere tusind bilister hvert år fylder forkert brændstof på bilen. Sidste år måtte næsten 2400 bilister med røde ører tilkalde hjælp, og det er en stigning på 22 procent i forhold til året før*. Den problematik slipper Ford-ejere for, da Ford helt tilbage i 2007 løste problematikken med introduktionen af et nyt system til brændstofpåfyldning kaldet Ford Easy-Fuel.

Fords prisvindende Easy-Fuel er et enkelt dækselløst påfyldningssystem, der forhindrer påfyldning af forkert brændstof. Systemet er standard på alle Ford modeller fra Fiesta til Transit**. Easy-Fuel systemet har samtidig overflødiggjort tankdækslet, så situationen med at glemme sit tankdæksel på benzinstationen eller få brændstof på hænderne er elimeneret i samme omgang!

               


I Europa kommer hundredtusinder af bilister hvert år til at fylde forkert brændstof på deres bil ved et uheld. Fords ingeniører besluttede sig for at udvikle et nyt påfyldnings-system, der forhindrer fejlpåfyldning af brændstof med de skader, det kan forvolde for Ford-ejere.

Der er to klare fordele ved systemet. For det første fungerer systemet uden det traditionelle brændstofs-dæksel, der skal åbnes før tankning. Det betyder at føreren har berøring med færre dele, og mindsker risikoen for at få brændstof på fingrene.

Den anden fordel skyldes udviklingen af en særlig ‘sluse’ til påfyldningsstudsen. Selve tankåbningen er designet efter de forskellige tankpistoler til henholdsvis diesel og benzin. Med Ford Easy-Fuel systemet, er det kun muligt at tanke med en pistol fra den brændstoftype, som bilen er beregnet til at køre på. En diesel-pistol kan altså ikke indføres i bilens tankåbning hvis denne kører på benzin – og endnu vigtigere; en benzin-pistol kan ikke indføres i tankåbning på en dieselbil. Det giver en høj sikkerhed mod påfyldning af forkert brændstof i bilen.

Hvad med det manglende dæksel – går det ikke ud over sikkerheden? Nej, det er vigtigt at pointere, at fraværet af et tankdæksel på ingen måde udgør en risiko. Slusen i tankåbningen består af en lukkemekanisme som sørger for, at systemet er ligeså tæt som med et konventionelt tankdæksel.

Ford Easy-Fuel systemet blev præsenteret første gang på Frankfurt Motor Show tilbage i 2005. Samme år blev Ford Easy-Fuel systemet kåret til 'Idea of the Year' af bladet Autocar.

FORD TRANSIT CUSTOM

Årets Varebil i Danmark 2013
19-06-2013 15:56:41

Den nye Ford Transit Custom blev i dag kåret som ’Årets Varebil i Danmark 2013’ af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD). Dermed lægger de danske motorjournalister sig på linje med den europæiske jury, som kårede Ford Transit Custom til ’International Van of the Year 2013’.

Transportminister Henrik Dam Kristensen afslørede den nye Transit Custom som en klar vinder af ’Årets Varebil i Danmark 2013’ på ’Transport 2013’ i Messecenter Herning.

Den nye Ford Transit Custom satte de 20 konkurrenter til vægs med en overlegen sejr. Transit Custom fik en samlet score på hele 93 point – 41 point foran nummer to. Ford Transit Custom udemærkede sig først og fremmest på køreegenskaber, lastekapacitet, sikkerhed og driftsøkonomi.

"Ford Transit Custom er en sikker vinder. Ny fra inderst til yderst og med mange gennemtænkte løsninger - hver enkelt udtænkt med henblik på brugerens behov. Samtidig er køreegenskaberne i top og unik for en varebil. Detsamme gælder sikkerheden – Ford Transit Custom er den første varebil, der har opnået fem stjerner i sikkerhed", udtaler Carsten Teiner, VOTY.dk

Søren W. Rasmussen fra FDM Motor udtaler; "Ford Transit Custom var en klar vinder fordi den fås i en lang række forskellige varianter som på hver sin måde løser de mange forskelligartede opgaver som brugerne står overfor i hverdagen. Førerpladsen er godt indrettet til både kørsel og kontor, og varerummet matcher de mange transportopgaver en varebil møder i hverdagen. Samtidig er det positivt at selv varebiler nu kan opnå de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs crash test".

Men det er ikke kun på papiret at Fords varebiler er en succes. Ford Transit har igennem både 2011 og 2012 været Danmarks bedst sælgende varebil. Tendensen fortsætter i første kvartal af 2013, hvor Ford Transit fastholder førstepladsen med en fremgang på over 23 procent i forhold til sidste år - og det på trods af et generelt fald i markedet for varebiler på 4,8 procent. Med Fords nye Transit Custom tegner det til, at Ford kan tage føringen for tredie år i træk.Den nye Ford Transit Custom er bygget på en helt ny, global platform. På trods af de beskedne ydre dimensioner, er lasteevnen forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentlig strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau.

Fords designere og ingeniører har stræbt mod at skabe en varebil, der opleves som en letkørt personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varebil med markedets laveste ejer- og driftsomkostninger. Brændstoføkonomien er forbedret ligesom Ford, med 50.000 km/to år, byder på markedets længste serviceintervaller. Samtidig yder Ford 12 års garanti mod rustgennemtæring.

Masser af plads

Den nye Transit Custom findes både i en lang- og en kort version med lavt tag, ligesom det senere på sommeren bliver muligt at vælge varianter med også højt tag. En smart lastluge under passagersædet gør det muligt at transportere last på op til tre meters længde i selv den korte udgave, ligesom der er plads til hele tre Euro-paller, lastet i over én meters højde i varerummet. Et nydesignet lastgulv og integrerede tagbøjler er yderligere praktiske signaturer for den nye Transit Custom.

Set fra førersædet, er der masser af komfort og aflægningsplads til kaffekopper, telefoner, laptops og papirer. Rat og sæde kan justeres efter behov, ligesom den nye Transit Custom byder på en række af Fords prisbelønnede førerassistance- og sikkerhedssystemer som for eksempel det stemmestyrede Ford SYNC kommunikationssystem med Automatisk Nødopkald, samt Lane Keeping Alert, Driver Alert, Torque Vectoring Control samt bak-kamera.

Transit Custom sætter ny standard for sikkerhed

Ford Transit Custom er den første varebil i klassen, som opnåede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash test. Ford Custom fik en totalscore på 77% efter at have været igennem Euro NCAPs kollisiontest for tungere køretøjer. Samtidig opnåede den klassens bedste resultat for beskyttelse af børn med 90 procent, 84 procent beskyttelse af voksne samt 71 procent for sikkerhedsudstyret. Testresultatet er også gældende for Fords nye ni-personers Tourneo Custom.

Ford modtog også Euro NCAP’s pris for avanceret sikkerhedsteknologi for systemet ’Lane Keeping Alert’. I alt har Ford modtaget syv Euro NCAP priser for deres avancerede  sikkerhedsteknologi. Det er flere end nogen anden bilproducent.Yderligere fik Ford også en pris for Ford SYNC med Automatisk Nødopkald.

Ford har kombineret brugen af højstyrkestål, en fodgængervenlig front og klasseledende sikkerhedsteknologi for at udvikle den bedste og sikreste varebil. Kabinen er den stærkeste Transit-kabine til dato. Ford har brugt ultrastærkt boron-stål i opbygningen af chassiset, hvilket både sænker vægten og øger sikkerheden ved sammenstød. Udover almindelige front-airbags til fører fås Transit Custom også med airbag til passager samt  airbags til beskyttelse af brystkassen, ligesom der også er mulighed for gardin-airbags. I lighed med Fords personbiler, er rat og ratstamme designet til asymmetrisk kollaps ved kollision. Det nedsætter risikoen for hoved- og brystskader.

Motorprogrammet er baseret på en optimeret udgave af Fords 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med Auto-Start-Stop og henholdsvis 100-, 125- og 155 hk. Brændstoføkonomien er forbedret med op mod otte procent i forhold til forgængeren. Derudover bidrager Auto Start-Stop med op mod 10 procent mindre brændstofforbrug ved bykørsel.

Den nye Ford Transit Custom findes i fire udstyrsvarianter og priserne starter ved kr. 176.290 ekskl. moms og levering.

Søster-modellen Ford Tourneo Custom, som er en person-transporter, har et innovativt og fleksibelt sæde-system, der kan skaleres helt efter behov. Ford Tourneo Custom findes både i en kort- og en lang version med lavt tag og rummer op til ni passagersæder.

Priserne for Ford Tourneo Custom på starter ved kr. 621.459 ekskl. levering.

Den intelligente bil passer på dig i trafikken

18-06-2013 15:28:50
Intelligente biler der selv bremser, nøgler med fartbegrænser og biler, der selv ringer op til alarmcentralen. Det er ikke fremtiden, men bilsikkerhed som Ford allerede nu tilbyder på det danske marked. Og det er ikke bare smarte gadgets: På længere sigt vil den nye teknologi kunne forhindre ulykker og redde menneskeliv.

 

 

 


               

FORD ECOBOOST 1,0

ÅRETS BEDSTE MOTOR – IGEN!
18-06-2013 15:13:22

Ford ryddede bordet ved prestigefyldt international konkurrence med højeste score i konkurrencens 15-årige historie

Fords bomstærke mini benzinmotor – EcoBoost 1,0 – er endnu engang blevet kåret til verdens bedste motor. EcoBoost 1,0 blev en suveræn vinder, da 87 dommere fra 35 lande kårede den til ’International Engine of the Year 2013’ for det ansete britiske motormagasin Engine Technology International Magazine.

Dermed gentog Fords EcoBoost 1,0 kunststykket fra sidste år og opnåede samtidig den højeste score, der er tildelt i konkurrencens 15-årige historie.

EcoBoost 1,0, som blev introduceret i Ford Focus sidste år, kombinerer direkte indsprøjtning, turbo og variabel ventilstyring til at opnå optimal brændstoføkonomi uden at gå på kompromis med et særdeles dynamisk kraftoverskud. Motoren vandt tilmed også i kategorien ’bedste motor under én liter’.

De 87 motorjournalister fra 35 forskellige lande i dommerpanelet lagde især vægt på prisvinderens dynamik, effekt, økonomi, raffinement og Fords evne til at implementere avanceret motor-teknologi i en kompakt motor.

-Hvem ville nogensinde have troet på det? En ét-liters motor, der har det hele – stærk, brændstoføkonomisk, ren og i den absolutte letvægtsklasse. Det er et mesterværk, fastslog den britiske motorjournalist Peter Lyon i forbindelse med prisuddelingen.

-Det er meget sjældent man opnår et virkeligt gennembrud, når det handler om en moden teknologi som forbrændingsmotoren. Men det er virkelig lykkedes for teamet bag Fords EcoBoost 1,0. Man er simpelthen nødt til at testkøre en Ford-model med EcoBoost 1,0 for at blive overbevist om at en lille, 3-cylindret motor virkelig kan levere den form for brændstoføkonomi og kraftoverskud, siger vicedirektør i Fords internationale motor-division, Joe Bakaj.

Ford EcoBoost 1,0 har ligeledes vundet  the International Paul Pietsch Award 2013 for teknologisk innovation, Dewar Trophy fra the Royal Automobile Club i Storbritanien og Breakthrough Award i det populære amerikanske magasin Popular Mechanics.

Med op til 21,3 km/l leverer Ford Focus EcoBoost 1,0 med 100 hk klassens bedste brændstoføkonomi og CO2-udledningen er med 109 gram pr kørt kilometer tilsvarende beskeden. I 125 hk udgaven er tallene henholdsvis 20 km/l og 114 g/km.*

EcoBoost-motoren er også populær blandt Fords kunder i Europa, idet Ford Focus EcoBoost 1,0 tegnede sig for næsten hver fjerde solgte Ford Focus blot en måned efter at Focus’en med den nye prisvindende motor kom på markedet sidste år.

Ford Europa planlægger at tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem mod 2015. Hovedparten vil være med den nye sparsommelige prisvinder under motorhjelmen.

I dag er det muligt at få prisvindende motor-teknologi i Ford Fiesta, Ford B-MAX, Ford Focus, Ford C-MAX og Ford Grand C-MAX. I fremtiden vil den lille kraftkarl også være at finde i Ford Mondeo, i Ford Transit Connect og Ford Transit Courier.

Ford er tilbage i Skanderborg

30-05-2013 20:36:27
Både som autoriseret forhandler, erhvervscenter og autoriseret værksted

En af Danmarks største bilforhandlere, Via Biler, slår nu dørene op til et helt nyt Ford bilhus i Skanderborg. Som nyeste tiltag for den hurtigt voksende virksomhed, får Skanderborg og omegn nu mulighed for at opleve hele Fords spændende modelprogram i det nyrenoverede bilhus på Danmarksvej 6.

Autoriseret Ford- og autoriseret Toyota-værksted


Værkstedet er fremover både autoriseret Ford- og autoriseret Toyota-værksted. Som supplement til Toyota-teamet på værkstedet er der blevet ansat et stærkt Ford-team. Med andre ord består værkstedet i Skanderborg af kompetente teknikere og pladesmede, der ved alt om Ford og Toyota.

For at fejre åbningen af det nye Ford bilhus tilbyder Via Biler i Skanderborg lige nu 20 % i rabat på første værkstedsbesøg til alle Ford-ejere.

”Vi glæder os til at repræsentere to mærker i Skanderborg – og vi er stolte af at kunne byde velkommen til nye Ford-kunder samt alle vores loyale Toyota-kunder”, siger bilrådgiver Henrik Nielsen.


Monk Biler skifter navn til Via Biler

20-02-2013 10:15:20
Fra 1. januar er Monk Biler og Via Biler blevet til én enhed og vil repræsentere både Ford og Toyota i landets mest befolkningstætte og vækststærke områder i Storkøbenhavn og Østjylland. Én enhed bestående af 8 bilhuse under navnet Via Biler A/S.

PETER MONK SOM MEDEJER AF VIA BILER

Via Biler har købt Monk Biler og virksomheden drives nu under navnet Via Biler. I praksis er der dog i høj grad tale om et partnerskab, hvor Peter Monk, tidligere direktør for Monk Biler, indtræder som medejer i Via Biler samt i Via Bilers direktion. 

”Det er en tanke, vi har gået med længe i vores familie. Vi vil meget hellere være med til at hoppe på toget, når det kører, end at stå tilbage på perronen og sige: Nå, men vi har stadig vores forretning med vores eget navn på”, siger Peter Monk.

De to nye ejere er enige om, at det i højere grad handler om at finde den rigtige partner end det rigtige tidspunkt. 

”Det er kun et godt tidspunkt, hvis matchet er rigtigt. Vi har hos Via Biler været på udkig efter vækstmuligheder, men det ligger os enormt meget på sinde, at det skal være det rigtige match mere end det rigtige tidspunkt”, siger Erik Rasmussen.

ET STÆRKT SAMARBEJDE

Ideen bag samarbejdet er at styrke de to virksomheder, samtidig med at den lokale forankring bibeholdes.

”Det betyder, at vi er ufravigelige, når det drejer sig om, at kvaliteten skal være helt i top. Vi vil samtidig gøre alt for, at vores kunder oplever Via Biler som en bilpartner, for hvem ærlighed og hjælpsomhed er afgørende værdier i dagligdagen”, fortæller direktør Peter Monk.

Virksomhedernes historier er meget ens. Begge er begyndt som små værksteder drevet af henholdsvis Torben Monk og Ruth & Steen Rasmussen, hvorefter sønnerne Peter Monk og Erik Rasmussen senere har overtaget. Der er i begge tilfælde tale om familievirksomheder med et stort fokus på kundetilfredshed, og den daglige mission hos Via Biler er fortsat at skabe langvarige forhold til kunder, leverandører og medarbejdere.

Med det nye partnerskab ser de to venner Erik Rasmussen og Peter Monk frem til en spændende fremtid, hvor de sammen skal drive Via Biler.