Ford afslører ny stor SUV til Europa
Ford afslører nye Ford Edge
Ford afslører den nye Ford Edge, som for første gang også bliver lanceret i Europa.
Med introduktionen af Ford Edge i Europa får den allerede eksisterende Ford Kuga en storebror til næste år. Ligesom Kuga, bliver Edge en global model. Det betyder, at det i princippet er den samme bil, der bliver solgt i hele verden, men med små justeringer, som er tilpasset det enkelte marked.
Edge er flagskibet for Fords SUV-serie (Sport Utility Vehicle). Med de mange avancerede teknologier, er Ford Edge placeret højt på den teknologiske barre og vil ligesom alle Ford-modeller have føreren i centrum. Men oplevelsen af at sidde trygt og rart i de store SUV-sæder kommer alle passagerer til gode.
”Ford Motor Company udfylder potentialet i markedet for biler og stræber efter at tilbyde kunderne den bredeste vifte af biler”, siger Stephen Odell, president of Ford of Europe, Middle East and Africa. ”Ford fortsætter med at lancere nye spændende modeller og næste år introducerer vi udover den helt nye Ford Edge også den ikoniske Ford Mustang og det helt nye luksuskoncept Vignale”.
Ford Edge vil, udover de eksisterende teknologier, som er kendt fra Fords nuværende modeller, også bringe nye avancerede teknologier med sig. Adaptive Steering er en teknologi integreret i bilens rat, som tilpasser styringen efter de faktiske kørselsforhold og førerens køreegenskaber. Fords adaptive støjreduktionsteknologi sætter helt nye standarder for stilhed i kabinen under kørslen. Teknologien sikre dig og dine passagerer en yderst behagelig kørsel, ikke mindst for dine ører. Ford lancerer også frontkamera med splitfunktion, som giver dig et 180˚udsyn og gør det nemmere for dig at orientere dig rundt om hjørner, hvor du ikke kan se, om der kommer nogen pga. dårligt udsyn.
Forestil dig, at du skal op ad en rampe for at komme ud af en parkeringskælder. Din adaptive Steering hjælper dig med at håndtere bilen opad den stejle og kurvede opkørselsrampe.
Nede i kælderen kan det godt runge og giver man lidt for meget gas, kan det godt lyde voldsomt. Her neutraliserer den adaptive støjreduktionsteknologi støjen udefra, så du får fred og ro til at styre bilen helt perfekt.
Oppe for enden af rampen kan det være svært, at orientere sig om der kommer cyklister, fodgængere eller andre biler fra siderne. Det er nu slut med uvisheden. Med et frontkamera med splitfunktion er bilen i besiddelse af et helt specielt sæt øjne. Kameraet, som er integreret i forlygterne, kan se til begge sider og gengives på skærmen i instrumentpanelet. Alle disse Ford teknologier gør kørslen i en Ford Edge legende let.
Design, kvalitet og køreegenskaber
Da Ford Edge første gang blev præsenteret i december var det en visuelt imponerende bil med masser af små detaljer, som gør helheden ekstraordinær. Der er brugt materialer af højeste kvalitet og Fords ingeniører har arbejdet længe på at udvikle den flotteste SUV. Ford Edge har fået en iøjnefaldende frontgrill, LED-forlygter og store flotte 20” alufælge.
For at reducere ubehageligheder ved at køre over huller og ujævnhederne i vejen, har Ford gjort støddæmperne perfekt absorberende, uden at det går udover køreegenskaberne. Alt i alt får du en køreoplevelse, som skriger komfort, køreglæde og stabilitet samt en kabine du ikke andet end kan føle dig tilpas i.
Voksende SUV-marked
Ifølge data, som Ford har indsamlet, er markedet for SUV-køretøjer støt voksende. Derfor tilbyder Ford de kunder, som står og ønsker en større SUV, ny Ford Edge. Mellem 2008 og 2013 voksede det europæiske SUV-marked med 21 procent og Ford kan se på det europæiske salg af Ford Kuga, at forbrugerne i højere grad vælger firhjulstrækkeren, når der skal købes ny bil.
Ford Edge bliver tilgængelig i to varianter af Fords 2.0 liter Duratorq TDCi diesel motor. Den første er med 180 hk, 6-trins manuel gearkasse, et moment på 400 Nm og som er sat til at udlede 149 g/km CO2. Den anden med 210 hk, 6-trins automatisk gearkasse, med et moment på 450 Nm og som er sat til at udlede 159 g/km CO2.
Ford Edge lanceres i Danmark i slutningen af 2015.
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Ford Mustang: Et amerikansk ikon er genfødt
Ford har ført den ikoniske Mustang ind i nutidens digitale verden med den nye… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i…